Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/08-11   -   Pressemeddelelse

Probana lancerer i samarbejde med Københavns Universitet en ny Ernæringsrådgiveruddannelse

Velvære og ernæring spiller en stor rolle i forhold til menneskers produktivitet og livsglæde. Selvom danskerne har ressourcerne til at spise en sund og nærende kost, så viser kostundersøgelser, at store dele af befolkningen ikke får tilstrækkelige mængder af en række næringsstoffer, og dermed får øget deres risiko for sygdomme, hvilket giver anledning til at rette fokus på ernæring og sundhed.

I det danske arbejdsmarked er der et stigende behov for at uddanne medarbejdere i sundhed, kost og ernæring, da det har stor betydning for medarbejdernes arbejdsindsats. Probana har i den forbindelse lanceret den nye Ernæringsrådgiveruddannelse via e-learning, der omhandler disse emner.
Ernæringsrådgiver-uddannelsen er et spændende lærings- og udviklingsforløb for alle som beskæftiger sig med - eller har interesse for rådgivning om kost og næringsstoffer, både til raske og syge, og som ønsker at være på forkant med lovgivning og den hastige videnskabelige udvikling.

Undervisningen giver deltagerne en grundig gennemgang af og tilgang til de forskellige lovgivningsbestemte regler, forekomst af mangeltilstande i befolkning med identificering af særlige risikogrupper, et opdateret videngrundlag baseret på nyeste forskningsresultater med fokus på nye målgrupper og sundhedsaspekter. Uddannelsen gennemføres i tæt samarbejde med professor Arne Astrup, Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet, LIFE.

Uddannelsen er baseret på e-learning, men kombineres med forelæsninger efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen.

Uddannelsen tager udgangspunkt i den avancerede kommunikation mellem rådgiver og kunde/ klient/patient, og belyser over tre moduler, hvorledes den optimale rådgivning kan finde sted på et etisk grundlag samtidig med det sikres, at alle potentielle behov for kostrådgivning og kosttilskud opfyldes.

Læs mere om uddannelsen og modulernes indhold ved følgende link: http://www.probana.com/erku.asp

Eller mød os på facebook og bliv en del af vores netværk http://www.facebook.com/Sundhed.Probana

Relevant information

http://www.probana.com


Pressekontakt


Firma

Probana Business School
Amaliegade 6
1256 København K, Danmark

  +45 45 76 58 58

http://www.probana.com

Modtag nyheder fra Probana Business School på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire