14/11-11
-
Pressemeddelelse
HR frem mod 2015
På et marked præget af lavvækst er der ikke langt fra tanke til handling, når topledelsen overvejer, hvorvidt nedskæringer kan være den midlertidige løsning på virksomhedens problemer. Dette er dog i høj grad en fejlagtig antagelse, da det ofte er efteruddannelse og kompetente medarbejdere, som kan være årsagen til at udskille sig positivt fra konkurrenterne, og som dermed er løsningen på problemet på længere sigt.
HR spiller i høj grad en rolle i dette, da det ofte er i denne funktion, at uddannelsesbudgetterne er allokeret. HR bør således kende til markedets fremtidige tendenser og behov og ligeledes hvilken rolle, HR bør spille heri.
Probana afholder d. 8. december 2011 en konference på hotel Marriott i København, som netop sætter fokus på HR's fremtidige trends og udfordringer. Rikke Nielsen, chefredaktør for LeadingCapacity A/S, som er kendt for sin kommende Ph.d. om fremtidens globale HR funktion og arbejde, og Vibeke Didriksen, HR Manager i Sophion Bioscience og ekstern lektor fra CBS, vil stå for undervisningen på dagen. Derudover får du også adgang til et spændende onlinemodul med den nyeste teori inden for blandt andet Strategisk HRM, Human Resource Development, Global HR m.m.
Programmet på konferencedagen vil være som følger:
Kl. 8.30: Morgenmad og networking
Kl. 9.00: Velkomst og indledning
Kl. 9.15: HR i modgangstider
Selvom den værste del af finanskrisen er drevet over, har de fleste virksomheder stadig stort fokus på ressourceoptimering og omkostningsminimering. Dette giver også særlige udfordringer for HR, og der vil derfor bl.a. være fokus på:
· HR og forretningen
· Unikke kompetencer
· HR under pres
· Rollen som forandringsagent
Kl. 10.30: Pause
Kl. 10.45: HR anno 2011
HR har udviklet sig meget indenfor det seneste stykke tid, og konferencen vil derfor starte ud med en temperaturmåling på HR anno 2011. Indlægget vil således kickstarte dagen og sætte fokus på flere af dagens temaer, men også komme ind på:
· De gode nyheder
· De dårlige nyheder
· Kommunikationsudfordringer
· Bidraget til bundlinjen
Kl. 12.00: Frokostbuffet & kaffe
Kl. 13.00: Forretningsorienteret HRM
Dette oplæg vil tage tråden op fra seneste oplæg, men vil komme endnu mere i dybden med, hvorledes HR kan agere forretningsorienteret på den internationale arena. Der vil således være eksplicitte eksempler herpå og fokus vil bl.a. være på:
· Forretningsdrevet HRM og værdibaseret ledelse
· HRD på bundlinjen
· Innovativ HRM-praksis
· Globale udfordringer
· Cases
Kl. 14.15: HR frem mod 2015
Som beskrevet indledningsvis er HR et meget dynamisk område, hvorfor det er en kæmpe fordel at have indsigt i fremtidstendenserne. Dette oplæg vil sætte fokus på de største udfordringer, som HR står overfor de kommende år - samt ikke mindst forslag til, hvordan disse takles bedst:
· De væsentligste udfordringer
· Den fortsatte legitimitet
· De mange "søsterområder"
· Demografi
· Fastholdelse af arbejdsstyrken
Kl. 15.30: Afslutning
Du kan læse mere om konferencen på http://www.probana.com/invitation.hrfremmod2015.htm, hvor du også har mulighed for at tilmelde dig.
Relevant information
http://www.probana.com