Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/01-10   -   Pressemeddelelse

Risø DTU, National laboratoriet for bæredygtig energi og dansk batteriproducent udvikler fremtidens batteri

Et unikt samarbejde mellem Risø og danskerne bag el-sportsvognen Lynx og batteriproducenten Positive Energies skal de kommende år udvikle fremtidens højtydende batterier til transportbranchen. Forskningen vil danne grundlag for en kommende masseproduktion af batterier, der både har en højere kapacitet og en langt lavere opladningstid. Potentialet er enormt, vurderer Positive Energies og forskerne fra Risø.

Risø og virksomheden Positive Energies har indgået aftale om et forskningssamarbejde, der skal udvikle nye lithium-batterier til fremtidens eldrevne biler. Målet er at få opladningstiden ned og kapaciteten op. Når opladningstiden bliver reduceret, vil det nemlig blive ligeså attraktivt at køre i el-bil som i benzinbil, lyder det fra Positive Energies: " Batteriteknologien er i øjeblikket på højde med forbrændingsmotoren på alle områder, bortset fra opladningstiden. Hvis man kunne oplade en el-bil på samme tid, som det tager, at fylde en benzinbil op, så vil elbilen for alvor kunne konkurrere med biler med forbrændingsmotor. Vi kan nok ikke få opladningstiden helt ned på niveau med en benzinopfyldning, men der er gode muligheder for at vi kan reducere opladningstiden ganske markant." siger Brian Hoehl og Lars Munksø der er direktører i Positive Energies. De har udviklet den danske eldrevne sportsvogn Lynx, der er en af verdens mest avancerede og hurtigste elbiler.

Verdens bedste batterier skal være endnu bedre

Positive Energies besidder således noget af verdens mest avancerede batteriteknologi, men for at være på forkant skal vi satse på yderligere forskning, siger Brian Hoehl: " Samarbejdet med Risø, der også er støttet er EU -kommissionen, skal ikke føre til noget, vi kan bruge her og nu. Vi har allerede førende på batteriteknologi, men vi vil også være de bedste om 5 år, når markedet for elbiler for alvor boomer. Projektet skal dermed være med til at positionere Positive Energies som den førende underleverandør af viden og batteri-teknologi til bilproducenter, der omstiller produktionen til at møde markedets behov for elbiler.

Kolossalt markedspotentiale

"Økonomien i fremtidens bilbatterier er meget interessant. Oliebranchen har i mange år været ekstremt indbringende. Når blot få procent af omsætningen flytter til fordel for batteridreven transport, så har vi et kolossalt potentiale." lyder det fra Brian Hoehl.
Positive Energies vil få adgang til de kommercielle rettigheder fra de forskningsmæssige resultater. Til gengæld stiller Positive Energies testbiler, produktionsfaciliteter og knowhow til rådighed for Risø. Samarbejdet med Risø er kommet i stand efter en henvendelse fra Risø til Positive Energi, og forskningsprojektet forventes at modtage 22 mio. kr. i EU-støtte i 2010.

Relevant information

http://www.positive-batteries.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

Positive Energies ApS
Julsøvej 7
8600 Silkeborg, Danmark

  22103339
  22103339

http://www.positive-batteries.com

Modtag nyheder fra Positive Energies ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire