Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/06-13   -   Pressemeddelelse

Sådan sikrer du dit hjem i sommerferien

Ni ud af ti danskere bekymrer sig for indbrud i hjemmet i en eller anden grad - heldigvis kan man nemt gøre det sværere for indbrudstyven at komme ind, når familien er på sommerferie.

Mens danskerne tager ud i sommerlandet for at slappe af, har indbrudstyve ofte travlt i de halvtomme villakvarterer. Måske derfor svarer ni ud af ti danskere over 18 år i en ny undersøgelse, at de i en eller anden grad bekymrer sig om indbrud. Undersøgelsen er gennemført af Analyse Danmark på vegne af ABUS, der producerer forsikringsgodkendte låse, alarmer og udstyr til videoovervågning.

Ekstra låse er populære
I fire ud af ti hjem har danskerne valgt at sikre sig mod ubudne gæster med ekstra sikkerheds-foranstaltninger.

· 19,8 procent har sat mere end én lås på en eller flere yderdøre
· 14,8 procent har installeret en alarm
· 14,7 procent har lås på et eller flere vinduer
· 4,5 procent har installeret videoovervågning.
· 58,3 procent har ikke sikret sig med nogle af de fire løsninger

Nemme løsninger vinder frem
- Mange tænker, at det er nemt at sikre sig mekanisk med låse, mens det er mere besværligt at sætte elektronisk udstyr op. Begge dele er dog vigtigt, og i de senere år er der kommet flere nye smarte løsninger, så man nemt selv kan installere overvågning i hjemmet uden hjælp fra professionelle, forklarer adm. direktør i ABUS, Kim Møller-Nielsen

Forebyg indbrud
I anledning af den nært forestående sommerferie har ABUS i samarbejde med Forsikring og Pension formuleret en række råd, der kan gøre det mere besværligt for indbrudstyve at trænge ind i ferieforladte hjem.

· Sørg for at have gode låse - ikke bare i hoveddøren, men i alle døre
· Alle vinduer bør have et eller flere solide beslag, der holder vinduet lukket
· Yderdøre skal helst have to låse, hvor den ene kun kan åbnes med nøgle - også indefra
· Sensorer, der tænder for det udendørs lys, kan afskrække indbrudstyve
· Lydalarmer får ofte tyven til at opgive indbruddet
· Få huset til at se ud, som om du er hjemme
· Lås haveredskaber inde

Yderligere information:
Hvis du har spørgsmål til indholdet i denne pressemeddelelse, er du velkommen til at kontakte adm. direktør i ABUS Kim Møller-Nielsen på telefon 4113 9114 eller 8820 0460

Denne pressemeddelelse er udsendt på vegne af ABUS-Gruppen DK A/S, der er en del af den tyske koncern ABUS, som er førende producent af innovative sikkerhedsløsninger og særlig kendt for cykelhjelme og hængelåse.

Relevant information

http://www.abus.dk/



Pressekontakt


Firma

ABUS-gruppen DK A/S
Egeskovvej 2A
8700 Horsens, Danmark

  4113 9114
  4113 9114

http://www.abus.dk/

Modtag nyheder fra ABUS-gruppen DK A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater