Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/03-12   -   Pressemeddelelse

Mobilnet styrker kommunikationen på Aarhus Universitetshospital

Et samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital og infranet-servicevirksomheden Eltel Networks har resulteret i et nyt indendørs mobilnetværk, der ruster læger og sygeplejersker til udrulningen af den elektroniske patientjournal (MidtEPJ) i Region Midtjylland.

Ny mulighed for adgang til sundhedssystemer, mere mobile og effektive arbejdsgange og bedre mulighed for service for patienter og pårørende. Selvom infranet-servicevirksomheden Eltel Networks først for nylig har afsluttet etableringen af et indendørs mobilnetværk på to af Aarhus Universitetshospitals adresser, og en egentlig evaluering endnu ikke er foretaget, er fordelene åbenlyse.
- Vi har en helt klar forventning om, at arbejdsgangene vil blive mere mobile og effektive, siger vicekontorchef på Aarhus Universitetshospital, Anne Mette Dalsgaard..

En fælles platform
Aarhus Universitetshospital havde brug for én fælles platform til at understøtte sundhedspersonalets mobilitetsbehov for telefoni og data og til at give ekstra værdi til udrulningen af MidtEPJ.
- Vores ønske er at give alt klinisk personale nem adgang til de forskellige sundhedssystemer, hvad enten de bruger en bærbar pc, en smartphone eller en tablet-pc, og uanset hvor i vores bygninger de befinder sig, siger Anne Mette Dalsgaard.

Fintmasket net lovliggør mobiltelefoni
Efter en udbudsrunde entrerede hospitalet med Eltel Networks, der har stor erfaring med at implementere intelligent infrastruktur i større organisationer. På Aarhus Universitetshospitals lokaliteter i Nørrebrogade og Tage-Hansensgade har Eltel Networks groft sagt forstærket det almindelige mobilnet ved at opstille et fintmasket net af i alt 429 antenner. De mange antenner sikrer, at der er god forbindelse til både telefoni og data overalt i hospitalsbygningerne. Og samtidig yder de på længere sigt en ekstra service til patienter og pårørende.
- På mange hospitaler er brug af mobiletelefoner forbudt, da de kan påvirke det medicinske udstyr. Det net, vi har opstillet, er så fintmasket, at selve signalstyrken ikke behøver være særlig høj. Det betyder, at når alle mobil-operatører på et tidspunkt er tilsluttet, vil alle - også hospitalets gæster - helt lovligt kunne bruge deres mobile enheder overalt. Efter planen skal det være muligt til sommer 2012, fortæller Jens Jørgensen, Account Manager i Eltel Networks.

Bedre muligheder for telemedicin
Mobilnetværket binder alle sundhedspersonalets kommunikationsenheder sammen og sikrer adgang til de centrale patientjournaler og sundhedssystemer - selv uden for hospitalets bygninger. Dette er muligt, fordi der anvendes mobilbredbånd, og ikke mindst fordi alle hospitalets systemer tilgås via et såkaldt Citrix-miljø.
- Alt, hvad der kræves, er, at hver enhed udstyres med et SIM-kort fra TDC, som er Region Midtjyllands operatør. Hospitalets medarbejdere kan bruge enhederne og systemerne på helt samme måde både på hospitalet og ved behandling i patientens hjem, siger Jens Jørgensen.
Al datatrafik til og fra personalets SIM-kort er krypteret og sendes via Region Midtjyllands servere og firewalls, så ingen personfølsomme oplysninger kan opsnappes.
- Det er sundere at være syg derhjemme, og med denne løsning kan vi bedre understøtte den landsdækkende digitaliseringsstrategi, hvor telemedicin er i fokus, siger Anne Mette Dalsgaard.

Mindre risiko for menneskelige fejl
Det indendørs mobilnet på Aarhus Universitetshospital i Nørrebrogade og Tage-Hansensgade understøtter den elektroniske patientjournal, som ruller ud i hele det danske sundhedsvæsen. På Aarhus Universitetshospital vil læger og sygeplejerskers arbejde blive mere mobilt, og de kan fokusere på behandlingen af patienterne.
- Mobilnetværket i samspil med MidtEPJ og de øvrige elektroniske sundhedssystemer betyder, at personalet har et registreringsredskab lige ved hånden og ikke behøver at notere på papir, som de så senere skal indtaste i systemet. Det mindsker risikoen for menneskelige fejl betydeligt, siger Anne Mette Dalsgaard.

Fakta om løsningen:
⎯ Løsningen på Aarhus Universitetshospital er skabt i samarbejde mellem Eltel og Telpartner, som er specialister i mobilnetværk og radioplanlægning.
⎯ Antennenettet dækker de områder, hvor sundhedspersonale og patienter befinder sig i bygningerne på Nørrebrogade og Tage-Hansensgade - i alt 120.000 m2.
⎯ Antennenettet er de fleste steder klar til 4G-netværket.
⎯ Der er 24 timers overvågning på netværket.

Fakta om eltel networks
⎯ Eltel Networks bygger, vedligeholder og udvikler infranet-løsninger, baseret på effektivt samspil mellem elektricitet, telekom og it.
⎯ Eltel Networks er en international organisation med 7.700 ansatte og en omsætning på 856 mio. euro.
⎯ I Danmark har Eltel Networks ca. 600 medarbejdere.

Relevant information

http://www.eltelnetworks.com/da/Dansk/


Pressekontakt


Firma

Eltel Networks
Stationsparken 25
DK-2600 Glostrup, Danmark

  41 90 15 32
  41 90 15 32

http://www.eltelnetworks.com/da/Dansk/

Modtag nyheder fra Eltel Networks på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater