22/03-13
-
Pressemeddelelse
Nyt Syn indgår strategisk partnerskab med Carl ZEISS
Partnerskabet mellem nyt syn og optikproducenten carl zeiss er det første af sin art i danmark og kommer til at give nyt syn et markant løft - på teknologi, uddannelse, faglighed og kundeservice. partnerskabet indebærer også nyt logo, butikskoncept og nye facader til samtlige 63 optikere i nyt syn-kæden.
Til efteråret vil der ikke længere blot stå Nyt Syn på facaderne af de 63 danske optikere, men derimod: ZEISS | Nyt Syn. Kædens navn vil fortsat være Nyt Syn, men co-brandingen med en af verdens førende optikproducenter Carl ZEISS vil markere det tætte, strategiske partnerskab, som Nyt Syn-kædens 63 medlemmer blev præsenteret for i weekenden ved et kick-off -arrangement i Aarhus.
SATSNING PÅ FAGLIGHED HAR GIVET POTE
- Aftalen med ZEISS ligger i naturlig forlængelse af vores strategi gennem flere år om at styrke vores position i markedet ved at satse på faglighed. Vi har nu oplevet betydelig vækst i både omsætning og indtjening igennem de seneste tre år, hvilket bekræfter os i, at vi har valgt den rette strategi, siger Tom Skovbon, adm. dir. i Nyt Syn.
WIN-WIN-FORRETNINGSMODEL
Et strategisk partnerskab mellem en producent (ZEISS) og en distributør (Nyt Syn) er en nyskabelse i optikerbranchen. Men ifølge Tom Skovbon er det en naturlig udvikling på et konkurrencepræget marked. Samarbejdet er også det første af sin art for Carl ZEISS, der ser spændende perspektiver:
- Vi er særdeles tilfredse med at indgå et tæt partnerskab med den faglige markedsleder i Danmark. Vi ser det som en win-win-forretningsmodel, som vi også forventer at kunne benytte på andre markeder, siger Kimmo Lindqvist, adm. dir. i Carl ZEISS Danmark.
UDDANNELSE OG CERTIFICERING AF OPTIKERE
Foruden den visuelle opgradering af Nyt Syn-butikkernes facade og indretning handler partnerskabet med ZEISS i høj grad også om faglig opgradering af kædens optikere.
- Mens vores kolleger i branchen satser på pris, rabatter, slagtilbud vælger vi i Nyt Syn at satse på optikerfaglighed, uddannelse, teknologi og grundige synsanalyser som vejen til at forstærke vores position i markedet, siger Tom Skovbon.
KUNDERNE FÅR BEDRE NATTESYN
Partnerskabet med ZEISS giver Nyt Syn en række teknologiske og kompetencemæssige fordele, som Nyt Syns kunder får fordel af - nu og i fremtiden. For eksempel tilbyder Nyt Syn som den eneste danske optikerkæde kontrol og måling af nattesyn med den ZEISS-udviklede specialcomputer i.Profiler, der er 25 gange mere nøjagtig end traditionelle synsprøver. Tusindvis af danskere har allerede draget fordel af i.Profiler® og i.Scription-brilleglas, som Nyt Syn har benyttet siden 2011.
- i.Profiler og i.Scription-glas er gode eksempler på unikke kundefordele, som ZEISS skal hjælpe os med at tilbyde endnu flere af i fremtiden, siger Tom Skovbon.
FAKTA OM PARTNERSKABET MELLEM NYT SYN OG ZEISS:
· Partnerskabsaftalen tiltrædes 7. april 2013 ifm. en generalforsamling i Nyt Syn
· Aftalen indeholder bl.a. optikfaglig efteruddannelse og certificering af Nyt Syn-kædens medlemmer i samarbejde med fagspecialister fra ZEISS
· Re-branding inkl. nyt logo, nyt butikskoncept og nye facader til samtlige Nyt Syn-butikker implementeres i efteråret 2013
· Nyt Syn benytter ZEISS' unikke højteknologi; bl.a. i.Scription® og i.Profiler®
FAKTA OM NYT SYN
Nyt Syn er en frivillig optikerkæde med 63 medlemmer i Danmark. Hos Nyt Syn er det ejeren, kunden møder i butikken. Det er Nyt Syns mission at bibeholde sin position som optikerbranchens #1 målt på "Den bedste samlede kundeoplevelse".
YDERLIGERE INFORMATION
Du er meget velkommen til at kontakte Nyt Syns administrerende direktør Tom Skovbon på mobil (20 21 99 00).
Relevant information
http://nytsyn.dk/
Firma
Nyt Syn Danmark A/S
Ove Gjeddes Vej 39
5220 Odense SØ,
Danmark
20 21 99 00
20 21 99 00
http://nytsyn.dk/