Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/01-11   -   Pressemeddelelse

Dansk design i verdensklasse

Køkkenet er hjemmets vigtigste rum. For at vi kan føle os godt tilpasse i køkkenet, når vi laver lektier med børnene, hører om deres første kæreste og deler glæde og bekymringer, spiller farver og former en afgørende rolle. Derfor lancerer Trepol en ny WALL serie, der sætter emhættens farver og former i fokus.

Neo Feng Shui: Farver, former og emhætter
Farver og former har stor betydning for, hvordan vi trives. Det fastslår en af Danmarks førende indretningseksperter, Bettina Therese, der har en helt speciel viden om Neo Feng Shui, der handler om, hvordan vi lever i harmoni med vores omgivelser.
- Vi har set alt for mange hvide køkkener kombineret med kedelige flader af stål. Det skaber et rum, der signalerer distance og kontrol. Hvis du ønsker nærvær, inspiration og glæde i dit køkken handler det om at invitere farverne og nogle anderledes spændende former indenfor. Farver og former skaber energi i et rum, fastslår Bettina Therese.

Trepol er godt dansk håndværk
Den nye WALL serie går naturligvis ikke på kompromis med den høje kvalitet, funktionalitet og det gode danske håndværk Trepol er kendt for. Det betyder, at der også på WALL serien gives 2+3 års garanti.
WALL serien, der nærmest svæver over kogestedet på grund af det unikke beslag, fås i fire spændende former og i et væld af farver. Så der findes med garanti også en, der passer ind i dit køkken.
- Køkkenet er i den grad med til at definere, hvem vi er som personer. Derfor ønsker vi farverige og nye former på emhætten, så vi kan sætte vores unikke og personlige præg på indretningen. Inviteres farver og former indenfor kan det styrke vores glæde i hverdagen. Det er en af grundene til, at vi tror på succes for vores nye WALL serie, fortæller Jørgen Skriver, der er direktør for Trepol.

Design din egen emhætte
Hos Trepol har du mulighed for at designe din egen emhætte, så den passer nøjagtigt til dine ønsker og behov.
- Vi lægger stor vægt på, at vores kunder kan få lige nøjagtig den emhætte, de ønsker sig. Derfor kan de aflevere en arbejdstegning til deres lokale køkkenforhandler. Så hjælper de med idéer og professionel rådgivning, inden vi fremstiller emhætten, der er tilpasset kundens unikke behov, forklarer Jørgen Skriver.

Læs mere på trepol.dk
Læs mere om de farverige emhætter fra Trepol, og se hvordan du kan designe din helt egen personlige og unikke emhætte på www.trepol.dk

Relevant information

http://www.trepol.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Trepol Norden A/S
Ursusvej 5
8464 Galten, Danmark

  28 90 50 83
  28 90 50 83

http://www.trepol.dk

Modtag nyheder fra Trepol Norden A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire