12/09-12
-
Pressemeddelelse
Green Space Award til Aalborg
Parkanlægget Østre Anlæg i Aalborg modtog d. 12. September, som den første park i Norden, park- og naturområdets svar på Michelin-stjernerne; det nye nordiske kvalitetsstempel Green Space Award. "En frodig grøn og velplejet oase" lyder bedømmelsen fra dommerne, der også lægger vægt på Aalborg Kommunes arbejde med borgerinddragelse og undersøgelser af borgernes brug af parken.
Onsdag d. 12. september modtog Aalborg Kommune udmærkelsen Green Space Award for Østre Anlæg. Udmærkelsen tildeles på grundlag af en detaljeret kvalitetsvurdering med 41 kriterier, der dækker alt fra indretning, størrelse, rekreative muligheder og kultur til styring, borgerinddragelse, klima og formidling.
Bedømmelsen er foretaget af et dommerpanel med repræsentanter fra Danmark og Sverige.
Rådmand Mariann Nørgaard er yderst tilfreds med dommernes beslutning. "Jeg er meget stolt på Aalborg Kommunes vegne over den fine udmærkelse og det er en stor cadeau til vores Teknik- og Miljøforvaltning," siger Mariann Nørgaard. "Og så er det selvfølgelig en fin kvittering som Byrådet får for at prioritere park- og naturområdet i Aalborg," siger Mariann Nørgaard.
Fokus på kvalitet
Bag tildelingen af kvalitetsstemplet Green Space Award ligger et stort arbejde med at udarbejde ansøgningen med kvalitetsbeskrivelser og dokumentation for kommunens drift og pleje af Østre anlæg.
Og stadsgartner Kirsten Lund Andersen lægger netop vægt på den betydning som selve ansøgningsprocessen har haft i Teknik- og Miljøforvaltningen." Vi er utroligt stolte over at opnå den første Green Space Award i Norden, men selve ansøgningsprocessen har også været utrolig værdifuld for os. Den har skærpet vores fokus på de mange elementer og detaljer som samlet set giver den kvalitet som borgere og gæster i Aalborg oplever, når de besøger parken," siger Kirsten Lund Andersen.
Grøn oase
Formanden for dommerkomiteen, der har bedømt Østre Anlæg, landskabsarkitekt Martin Tranholm Frøst, fremhæver en række ting ved parken. "Østre Anlæg er en indbydende og grøn oase, der inviterer til brug og ophold. Den har både alle de klassiske park-elementer, men også muligheder for fitness, løb og leg. Samtidigt er parken utroligt velplejet og der er helt tydeligt styr på driften," konstaterer dommerformand Martin Tranholm Frøst, der også lægger vægt på Aalborg kommunes arbejde med borgerinddragelsen omkring parken.
Øget bevidsthed om kvalitet
Green Space Award er udviklet i et samarbejde mellem private og offentlige organisationer i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark er arbejdet bl.a. støttet af Realdania og Friluftsrådet.
Formålet med Green Space Award kvalitetsordningen er at øge bevidstheden om kvalitet i parker og grønne områder hos både brugere, politikere og parkforvaltere. Målet er også, at park- og naturforvaltningerne i Norden skal inspirere hinanden.
...........................................
FAKTA
Om Green Space Award
Green Space Award er udviklet i et samarbejde mellem private og offentlige organisationer i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark er det Skov & Landskab ved Københavns Universitet og Kommunale Park- og Naturforvaltere, der er drivkræfter bag kvalitetsordningen. Green Space Award er bl.a. støttet af Realdania og Friluftsrådet. Læs mere på www.greenspaceaward.com
Kontakt:
Om Green Space Award
Formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere, kontorchef Lene Holm, mobil 2446 6146
Forskningschef Kjell Nilsson, Skov & Landskab, Københavns Universitet, mobil 21205153
Spørgsmål om pressemeddelelse og billeder:
Michael Nørgaard, mobil 40 97 44 44
Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen
Rådmand Mariann Nørgaard, tlf. 9931 2100, mobil 2520 2100
Stadsgartner Kirsten Lund Andersen, tlf. 9931 2250, mobil 2520 2250.
Relevant information
http://www.greenspaceaward.com