Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/10-13   -   Pressemeddelelse

Nordic Green Space Award til Aalborg: Fra det ordinære til det særlige

Aalborg Kommune modtager d. 8. oktober Nordic Green Space Award for Jomfru Ane Parken. Awarden er et nordisk kvalitetsstempel for parker og grønne områder.

"Jomfru Ane Parken spiller en central rolle i omdannelse og revitalisering af havnefront og bymidte i Aalborg i disse år"; sådan lyder nogle af de ord som Jomfru Ane Parken får med på vejen af den dommerkomite, der har bedømt parken og tildelt den nordiske udmærkelse Nordic Green Space Award, park- og naturområdets svar på Michelin-stjernerne. Og dommerkomiteen er positiv. "Jomfru Ane Parken er beskeden i størrelse - men flittigt brugt! Det er en park, hvor der med klare arkitektoniske greb er dannet selvstændige rum.... det er netop de mange rekreative muligheder og de særlige designløsninger, der hæver parken fra det ordinære til det særlige," lyder et andet uddrag af dommernes vurdering.

Formand for dommerkomiteen, parkforvalter og landskabsarkitekt Steen Himmer og også meget rosende i sin vurdering af parken. " Den rekreative udnyttelse af jomfru Ane Parken er imponerende. Det er nogle modige idemagere, visionære politikere og en fremsynet forvaltning, der har skabt parken og de fortjener et stort skulderklap," lyder det fra Steen Himmer.

Dommerkomiteen består af fagfolk, eksperter og lægfolk som har gennemgået en særlig uddannelse i at vurdere og bedømme kvaliteten af parker og grønne områder. Ved bedømmelsen lægges vægt på en lang række kriterier som bl.a. omhandler områdets struktur, funktionalitet og forvaltningen af området.

Rådmand Mariann Nørgaard, Aalborg Kommune, er meget tilfreds udmærkelsen: "Vi har tidligere i brugerundersøgelser fået dokumenteret, at Jomfru Ane Parken i Aalborg har 860.000 brugere om året, og at mange af de besøgene kommer langvejs fra. Det viser, at vi har skabt en unik og attraktiv park på havnefronten i Aalborg. Nu har vi også kvalitetsstemplet Nordic Green Space Award som et synligt bevis herpå," siger rådmand Mariann Nørgaard.

Aalborg Kommune har tidligere modtaget en Nordic Green Space Award for Østre Anlæg; i alt har 8 parker og grønne områder i Skandinavien modtaget Nordic Green Space Award.

Nordic Green Space Award er udviklet i et Skandinavisk samarbejde; fra dansk side er udviklingsarbejdet støttet af bl.a. Friluftsrådet, Realdania og en række kommuner.

Yderligere oplysninger:
Formand for dommerkomiteen for Jomfru Ane Parken:
Parkforvalter, landskabsarkitekt Steen Himmer, Odense Kommune, tlf. +45 23 29 02 33
Rådmand Mariann Nørgaard, Aalborg Kommune, +45 25 20 21 00
Stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune, tlf. +45 99 31 22 50

Læs mere om Nordic Green Space Award på www.nordicgreenspaceaward.com
Billeder kan anvendes i denne sammenhæng med angivelse af: Foto: Aalborg Kommune

Relevant information

http://www.nordicgreenspaceaward.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

Nordic Green Space Award
c/o Karen Olsdatters Stræde 6
4000 Roskilde, Danmark

  +45 40 97 44 44
  +45 40 97 44 44

http://www.nordicgreenspaceaward.com

Modtag nyheder fra Nordic Green Space Award på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater