Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/09-03   -   Pressemeddelelse

Alt om DATA fylder 20

Danmarks ældste IT-magasin runder med sit oktobernummer et skarpt hjørne. Det er præcis 20 år siden bladet for første gang kom på gaden, og meget er siden sket inden for stofområdet. Men bladet ligner stadig sig selv.

Det første selvstændige nummer af Alt om DATA kom på gaden for præcis 20 år siden. Da fik det for første gang sin egen forside, efter i en tid at have øvet sig som selvstændig sektion i bladet Ny Elektronik. Men i oktober 1983 var markedet modent til et dedikeret datablad.

Den første udgave havde en stortest af "hjemmedatamater" som Spectrum, Amstrad og Commodore 64. Forsiden var et datamatgenereret billede af Einstein, der med et fast blik kiggede de første læsere i øjnene.

Fra sin begyndelse blev Alt om DATA udgivet af forlaget Audio Media, hvis direktør og stifter Klaus Nordfeld allerede i starten af 80'erne havde god erfaring med at udgive fag- og specialmagasiner fra titler som Ny Elektronik og High Fidelity.

"Vores ønske var at lave et blad, der hjalp de mange entusiaster med at orientere sig på markedet. Vi testede og vi bragte nyheder fra teknologiens verden. Det er sådan set stadig ambitionen med bladet. Teknologien er naturligvis en helt anden, men bladet ligner på mange måder sig selv," fortæller Klaus Nordfeld.

Alt om DATAs store fødselsdagsnummer rummer traditionen tro stortest af hardware, masser af mindre produkttest og featureartikler om ny teknologi. Med bladet følger en ekstra cd, der rummer en stor mængde benchmark-programmer til test af hardware.

"Med cd'en giver vi vores læsere mulighed for at teste deres eget hardware med de samme programmer, som vores specialister bruger. Resultaterne vil være direkte sammenlignelige med dem, vi opnår hos Alt om DATA, når vi laver stortest. Det tror jeg mange vil synes er interessant," udtaler ledende chefredaktør Rasmus Windfeld.

Alt om DATAs store fødselsdagsnummer udkommer i dag.

Alt om DATA er Danmarks ældste IT-magasin. Det udkommer 22 gange om året og har 177.000 læsere. Det udgives af Audio Media, der også har tre andre IT-fagblade: PrivatComputer, Datatid og Alt om NET & PC PRO.

For yderligere informationer kontakt:
Klaus Nordfeld, direktør og ansvarshavende udgiver: 33 74 71 15
Rasmus Windfeld, ledende chefredaktør, Alt om DATA: 33 74 71 33, mobil 28 19 80 81.

Relevant information

http://www.aod.dk


Pressekontakt


Firma

Audio Media A/S
Sejrøgade 7-9
2100 København Ø, Danmark

  33 74 71 50
  33 74 71 50

www.audio.dk

Modtag nyheder fra Audio Media A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater