Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/04-15   -   Pressemeddelelse

Hackere kan gøre bilen livsfarlig

Bilen er på vej til at blive en rullende computer. Det betyder, at den kan hackes og potentielt blive livsfarlig at køre i, afslører Alt om DATA i det nyeste nummer.

Bilen bliver mere og mere intelligent og avanceret. Eksperter vurderer, at en ny Mercedes Benz i S-klassen rummer flere linjer kode, end en Boeing 767 gjorde, da den kom frem. Den nye, smarte biltype giver bilisten en lang række fordele, men den omfattende brug af computerteknologi betyder også, at den moderne bil kan blive et nyt mål for cyberangreb, som vi tidligere kun har set rettet mod computere, tablets og mobiler.

De nye bilcomputere styrer elektroniske systemer til bremser, styretøj, benzinindsprøjtning, lys og meget mere, og det er alt sammen funktioner, en bilhacker ville kunne pille ved med katastrofale følger.

Dertil kommer risikoen ved alle de andre informationer og data, som bilen løbende indsamler såsom informationer om, hvor den har kørt, hvor den har holdt osv. - data som en bilhacker også ville kunne indsamle.

Hacking af biler er ikke ren spekulation og fremtidstrusler. På internettet findes der allerede et simpelt program ved navn CarShark, som hackere kan downloade til deres laptop og bruge til at tiltvinge sig adgang til bilers computere.

Flere eksperter mener, at bilhacking de kommende år vil blive en langt mere alvorlig trussel.

I det nye nummer af Alt om DATA, nr. 7, der udkommer på torsdag d. 23. april, kan du læse meget mere om, hvordan de nye biler kan hackes, og hvilke svagheder hackerne præcist går efter. Vi sætter naturligvis også fokus på, hvad bilproducenter gør for at tage højde for den nye trussel.

Pressekontakt

Mette Eklund Andersen
Chefredaktør
  29 76 12 78

Firma

Audio Media A/S
Sejrøgade 7-9
2100 København Ø, Danmark

  33 74 71 50
  33 74 71 50

www.audio.dk

Modtag nyheder fra Audio Media A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater