Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/01-07   -   Pressemeddelelse

Nu kan danske virksomheder selv vælge deres elpris

Med et helt nyt fastpriskoncept fra energiselskabet E.ON, Kundens Valg, kan virksomheder nu selv fastsætte det niveau, hvor elprisen låses fast.

Nu kan energiforbrugende danske virksomheder opnå en endnu mere fordelagtig fastprisaftale på el, end de hidtil har kunnet. I en traditionel fastprisaftale lægges prisen pr. kilowatt-time (kWh) fast efter forhandling mellem kunden og energiselskabet. Men med det nye koncept Kundens Valg fra energiselskabet E.ON får virksomheden mulighed for at udnytte, at prisen på el svinger time for time, dag for dag.

Virksomheden vælger selv det niveau, som den ønsker at fastfryse elprisen på. E.ON monitorerer udsvingene i elprisen i en aftalt overvågningsperiode, og i samme øjeblik elprisen rammer det valgte niveau, sikres prisen for kunden.

Et eksempel: Virksomheden vælger at satse på en pris på 42 øre pr. kWh. I begyndelsen af overvågningsperioden svinger markedsprisen på el mellem 44 og 46 øre, men så falder den en kort periode, og i samme øjeblik den rammer prispunktet 42 øre, har kunden en aftale om at betale netop 42 øre pr. kWh i næste leveringsperiode, uanset hvad der så ellers forekommer af udsving på markedet.

Kundens Valg er navnlig en fordel for energiforbrugende små og mellemstore virksomheder, der ikke har ressourcer til dagligt selv at følge udsvingene i prisen på det nordiske elmarked. Med Kundens Valg kan man spille på at opnå en særlig fordelagtig elpris uden selv at ofre mandskab på overvågning af elmarkedet. E.ON monitorerer priserne konstant, og så kan virksomhederne koncentrere sig om deres kerneforretning. Kundens Valg giver med andre ord små og mellemstore virksomheder en række fordele, som tidligere har været forbeholdt store virksomheder med stærke indkøbsafdelinger.

Skulle det ske, at det valgte prispunkt ikke rammes i overvågningsperioden, ophører aftalen om Kundens Valg, men E.ON vil naturligvis give besked i god tid inden udløb, således at der kan opnås en anden, fordelagtig aftale.

E.ON står også til rådighed med vejledning, når prispunktet i Kundens Valg-aftalen skal fastlægges. Aftalen kan indgås for et kvartal ad gangen, men de fleste aftaler løber over et år, således at overvågningsperioden for eksempel dækker hele 2007, og at det opnåede prispunkt så gælder for leveringsperioden 2008.

Relevant information

http://www.eon.dk


Pressekontakt


Firma

E.ON Danmark A/S
Christans Brygge 28, 2.
1559 København V, Danmark

  44 85 41 63
  44 85 41 63

http://www.eon.dk

Modtag nyheder fra E.ON Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater