27-08-08 -
Pressemeddelelse
På kun 12 måneder har borgerne i Guldager ved Esbjerg reduceret deres CO2-udledning med 30 procent i forhold til det gennemsnitlige, danske forbrug. Det er mere end 1 ton CO2 pr. borger i de 300 husstande. Det overbevisende resultat skyldes et tæt og usædvanligt samarbejde mellem borgerne i landsbyen og Esbjerg Kommune - et partnerskab, som kan vise helt nye veje for, hvordan klimaudfordringen kan gribes an.