Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/04-10   -   Pressemeddelelse

Ny havetrend: Hårdføre citrusplanter

En ny eksotisk trend er på vej ind i de danske haver: hårdføre citrustræer. Nu behøver du ikke længere rejse til Syden for at plukke friske citrusfrugter direkte fra træet i din egen have.

Det har allerede i nogle år været den nye eksotisk mode mange steder i Nordeuropa. Men at det kan lade sig gøre at have citrus i haven har ikke så meget med den globale opvarmning at gøre, selv om de mildere vintre (med undtagelse af den nyligt overståede) bestemt også spiller ind.

Det er den nylige indførsel af en række østasiatiske, hårdføre citrusarter til Europa, der har åbnet det nye haveperspektiv. For de kendte citron- og appelsintræer kan ikke overleve under den omskiftelige danske himmel, men det kan andre citrusarter som bitterorange, ichang-papeda og krydsninger af disse med mandarin, grapefrugt og appelsin. I det hele taget eksperimenteres der i øjeblikket på livet løs med at skabe nye, frosttolerante citrusarter.

Så langt nordpå som i Hamborg vokser der nu 3-4 meter høje eksemplarer af citrustræer, som hvert år blomstrer smukt og velduftende og leverer en masse frugt. Det er krydsninger mellem den meget hårdføre bitterorange fra Kina og den kendte grapefrugt. Frugterne er citronstore og ret syrlige, men fine til en frisk morgenmarmelade.

I det danske klima kan man ikke være helt sikker på en god frugthøst. Men de eksotiske citrustræer kan også blot nydes for deres smukke vækst. Sæt dem for eksempel sammen i et eksotisk bed i et lunt hjørne af haven, så syner de af noget og kommer rigtig til deres ret. Om vinteren kan man så nemt frostbeskytte med havefleece eller andre materialer, som tillader de eksotiske citrusplanter at ånde.

Man kan også vælge at holde de nye citrusarter i potte og overvintre dem i et køligt rum indendørs. Om sommeren kan de så stilles i et fremtrædende hjørne på en terrasse og give et helt nyt, frisk pust i haven.

Trenden er så ny i Danmark, at kun bitterorange fås i flere planteskoler. Men netbutikken Florentsia (www.florentsia.com) fører i øjeblikket en halv snes af de nye og anderledes citrustræer.

Fakta om de nye, eksotiske citrustræer
Her er nogle af de nye citrustræer med angivelse af, hvor meget kulde de kortvarigt tåler om vinteren uden beskyttelse:
● Bitterorange (poncirus trifoliata). Løvfældende. -20 grader.
● Ichang-papeda (citrus ichangensis). Hårdfør, fra Kina. -14 grader.
● Citrumelo (citrus x paradisi). Hårdfør krydsning mellem bitterorange og grapefrugt. -15 grader.
● Citrange (citrus x sinensis). Diverse krydsninger mellem bitterorange og appelsin. -11 grader.
● Yuzu (citrus junos). Japaner med god juicefrugt. -10 grader.

Forslag til billedtekst - til citrumelo_hamborg.jpg
Denne citrumelo vokser i Hamborg. Den er over 2 meter høj.

Forslag til billedtekst - til citrushoest_hamborg.jpg
Her er årets høst fra citrustræet lige syd for Danmarks grænse.

Relevant information

http://www.florentsia.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

Florentsia
Grønsundvej 255
4780 Stege, Danmark

  23 96 19 01
  23 96 19 01

http://www.florentsia.com

Modtag nyheder fra Florentsia på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater