Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/09-10   -   Pressemeddelelse

Kvælstofreduktion på 24 ton årligt til Odense Fjord

Odense Fjord bliver sparet for 24 ton kvælstof om året. Det er blot én af de positive konsekvenser ved etablering af et stort vådområdeprojekt til mere end 15 millioner kr. omkring Stavids Å. Her har Miljøministeriet netop indgået en aftale med 40 lodsejere langs åen, der stiller deres jord til rådighed mod erstatning.

- Jeg vil gerne takke alle de lodsejere, som har indset, at tiden var inde til at give åen og ådalen tilbage til naturen. Når vi skal genskabe mistede naturværdier som Stavids Å, hviler det ikke kun på politikernes skuldre. Der er brug for, at andre også tager et ansvar, siger miljøminister Karen Ellemann (V).

Stavids Å blev udrettet og ådalene drænet af hensyn til fødevareproduktionen i kølvandet på Anden Verdenskrig. Nu føres dele af åen og ådalene tilbage til, sådan som de så ud før. Ådalene omlægges til græs, og brug af gødning og pesticider ophører. Projektet i sin helhed genskaber de oprindelige sammenhængende mose- og engområder, så den naturlige fauna med sjældne planter som butblomstet siv får væsentlig bedre forhold.

Gensyn med den tykskallede malermusling?
- Der er så mange miljøgevinster ved at arbejde med vådområdeetablering, at jeg kalder det naturens eget rensningsanlæg. Ud over at dyr og planter får langt bedre levevilkår, udledes der væsentligt mindre kvælstof til det farvand, som åen løber ud i. I projektet ved Stavids Å betyder det helt konkret, at Odense Fjord bliver sparet for 24 ton kvælstof om året, siger Karen Ellemann.

Projektet ved Stavids Å genslynger 7,6 kilometer af å-strækningen og omfatter cirka 100 ha. Samlet set har Danmark siden 2001 fået omkring 6.000 ha vådområder. Med regeringens beslutninger i Grøn Vækst vil der komme yderligere 8.000 ha nye vådområder og samlet set 75.000 hektar ny natur frem til 2015.

I Stavids Å er der fundet skaller fra den tykskallede malermusling, og håbet er, at vådområdeprojektet som sidegevinst vil gøre Stavids Å til et så attraktivt sted for den truede musling, at den igen kommer til åen. Også laksefisk får bedre forhold grundet genslyngningen af åen i kombination med udlægning af sten og grus.

Læs mere om vådområdeprojektet ved Stavids Å

Yderligere oplysninger:
Søren Strandgaard, skovrider, Skov- og Naturstyrelsen Fyn, Tlf.: 63 60 10 41 / 21 49 00 27
Marie Andergren, pressemedarbejder, departementet. Tlf.: 72 54 60 60 / 40 61 38 73

Relevant information

http://www.mim.dk


Pressekontakt


Firma

Miljøministeriet
Christians Brygge 28, 2.
1559 København V, Danmark

  26 73 10 03
  26 73 10 03


Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater