Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/10-10   -   Pressemeddelelse

Miljøportal skal redegøre for sin drift

Miljøminister Karen Ellemann (V) har i dag bedt bestyrelsen for Danmarks Miljøportal redegøre for portalens aktiviteter og økonomi.

Det sker efter nye spørgsmål og kritik af, at Danmarks Miljøportal angiveligt ikke skulle være tilstrækkeligt opdateret. Samtidig er der rejst spørgsmål ved portalens økonomi.

- Det er meget alvorlige anklager, der er kommet frem. Vi er nødt til at komme til bunds i kritikken af Danmarks Miljøportal og den usikkerhed om økonomien, der er skabt. Det er afgørende, at portalen fungerer optimalt, og brugerne skal have det forventede udbytte. Derfor har jeg bedt bestyrelsen redegøre for, om portalen yder den service, der forventes af den, og bestyrelsen skal samtidig redegøre for, hvordan pengene er brugt, siger miljøminister Karen Ellemann.

Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab mellem Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Miljøministeriet.

Danmarks Miljøportal blev oprettet i 2007 i forbindelse med, at amternes miljøopgaver som følge af kommunalreformen blev fordelt mellem kommunerne, regionerne og Miljøministeriet. Formålet var at sikre disse myndigheder adgang til den omfattende samling af data, der indtil udgangen af 2006 lå hos amterne.

Den generelle fordelingsnøgle for finansiering i partnerskabet er: Danske Regioner 10 %, Kommunernes Landsforening 45 % og Miljøministeriet 45 %.

Relevant information

http://www.mim.dk


Pressekontakt


Firma

Miljøministeriet
Christians Brygge 28, 2.
1559 København V, Danmark

  26 73 10 03
  26 73 10 03


Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater