Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/10-10   -   Pressemeddelelse

Nyt forum for bæredygtige indkøb

Miljøminister Karen Ellemann (V) har nedsat et nyt Forum for Bæredygtige Indkøb. Det nye forum skal arbejde for at fremme det miljøbevidste og ansvarlige indkøb af varer og tjenesteydelser hos professionelle indkøbere - både i offentlige og private virksomheder.

- Jeg er sikker på, at offentlige og private virksomheder kan lære rigtig meget af hinanden. Det er virkelig vigtigt, at danske indkøbere husker, at de sidder med nøglen til at fremme bæredygtige indkøb ved at stille de helt rigtige miljøkrav, når de køber ind. Jeg ser frem til, at Forum for Bæredygtige Indkøb kan være med til at løfte denne her dagsorden op - og ud. Her er viden og et bredt netværkssamarbejde essentielt, siger miljøminister Karen Ellemann.

Deltagerne i styregruppen for det nye forum er KL, Danske Regioner, Regionale Indkøbschefer, IKA, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, DI, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Københavns Universitet, Partnerskab for offentlige grønne indkøb, DILF, Center for Energibesparelser og Miljømærkning Danmark.

Alene det offentlige indkøb udgør omkring 160 mia. årligt, og det vurderes, at indkøb i private virksomheder ligger på mindst det tredobbelte af dette beløb.

- Danmark ligger i top-3 i EU, når det gælder om at købe bæredygtigt ind i det offentlige. Vi gør det altså godt allerede, men der er også områder, hvor vi kan blive bedre. F.eks. ligger der et meget stort potentiale i at få bragt de bæredygtige indkøb helt ind på direktionsgangene i danske virksomheder, siger Karen Ellemann.

Miljøministeren har udnævnt Rikke Dreyer fra Statens og Kommunernes Indkøbsservice til at varetage formandsposten og Jakob Lamm Zeuthen fra Dansk Erhverv til at varetage næstformandsposten.

Der er afsat 1,8 million til arbejdet i Forum for Bæredygtige Indkøb og til netværksgruppernes indsatser. Forummet er åben for alle med interesse for bæredygtige indkøb.

Relevant information

http://www.mim.dk


Pressekontakt


Firma

Miljøministeriet
Christians Brygge 28, 2.
1559 København V, Danmark

  26 73 10 03
  26 73 10 03


Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater