Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/10-10   -   Pressemeddelelse

Minister sætter pris på byliv

Hvor stor en værdi har det, at en by får liv og glade borgere - sådan i kroner og ører?

Det vil miljøminister Karen Ellemann (V) nu have regnet på i et fælles projekt med Århus Kommune, By & Havn og Kildebjerg Ry A/S. Projektet har fået navnet "Byliv der betaler sig".

Som udgangspunkt er de fleste klar over, at det må have en værdi, når man investerer i attraktive byer, f.eks. med cykelstier, parker, kulturattraktioner osv. Men hvor stor er værdien? Kan den kun måles i glade ansigter? Eller er den så kontant, at man kan gøre investorer interesserede i at skabe mere og bedre byliv, fordi det kan betale sig?

Og i givet fald: Hvor og hvilket byliv kan bedst betale sig?

- Flere og flere vil bo i byerne, og derfor er det vores opgave at sikre, at disse byer får liv, muligheder og i sidste ende tilfredse borgere. Bydele kan i gode tider vokse hurtigt, men livet kommer jo ikke nødvendigvis af sig selv. Det kræver dygtigt arbejde og investeringer. Jeg håber, at projektet vil vise, at det ikke kan betale sig at spare på investeringer i byens liv, men at man tjener på at bygge byer med liv, siger miljøminister Karen Ellemann.

At man ikke i dag kan vurdere den kontante værdi af byliv, skyldes bl.a., at det er en kompliceret opgave med mange faldgruber og mange interessenter. I projektet skal der derfor nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra udviklere, kommuner, økonomieksperter, forskere mv.

Den praktiske tilgang med inddragelse af investorer er bl.a. årsag til, at Århus Kommune deltager:

- Vi kan jo sagtens se, at når kommunen frilægger Århus Å, så stiger værdien på nabo-grundene. Men vi har brug for langt mere dybdegående viden om problemstillingerne. Og dette projekt er ikke blot en teoretisk øvelse, men en vej til helt praktisk viden, vi straks kan omsætte, siger rådmand Laura Hay, Århus Kommune, der netop arbejder med at omdanne de bynære havnearealer i Århus til ny by.

I By & Havn har man i mange år arbejdet strategisk med at udvikle og støtte byliv i nye byområder, f.eks. i Ørestad - men har brug for mere viden:

- Vi håber sammen med investorer at kunne kvalificere og prioritere bylivsindsatsen. Det vil være til gavn for den fremtidige byudvikling - og for vores selskab, siger adm. direktør i By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen.

Projektet ventes at være færdig ved udgangen af 2011.

Relevant information

http://www.mim.dk


Pressekontakt


Firma

Miljøministeriet
Christians Brygge 28, 2.
1559 København V, Danmark

  26 73 10 03
  26 73 10 03


Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater