17/12-10
-
Pressemeddelelse
Mere effektiv forbrændingssektor
Miljøminister Karen Ellemann (V) sender i dag en ny rapport i høring, som viser, at det er muligt at reducere de samlede omkostninger med mindst 420 millioner kroner årligt i affaldsforbrændingssektoren i Danmark.
Konklusionerne i rapporten er meget interessante, særligt den del som handler om licitationsscenariet, hvor virksomhederne får frit valg af forbrændingsanlæg, og kommunerne skal udbyde forbrændingen af husholdningsaffaldet med store samfundsøkonomiske gevinster til følge, siger miljøminister Karen Ellemann.
Efter rapporten har været i høring, vil de politiske partier bag aftalen om organisering af affaldssektoren blive indkaldt til forhandlinger.
- Høringen vil give alle parter - ikke mindst affaldsbranchen - mulighed for at give nyttige input til forhandlingerne. Samlet set giver det os et solidt fundament for at komme videre, så vi kan få høstet de samfundsøkonomiske fordele til gavn for forbrugerne, siger Karen Ellemann.
Licitationsscenariet, der svarer til forslaget fra regeringens Vækstforum "Vækst og fornyelse gennem øget konkurrence", vil blandt andet betyde:
· Lige forhold for kommunale og private forbrændingsanlæg
· Bedre udnyttelse af de samlede ressourcer og øget genanvendelse
· Bedre understøttelse af forpligtelserne på klima- og energiområdet
· Løbende tilpasning af den samlede forbrændingskapacitet
Rapporten kan findes på: www.mst.dk
Yderligere oplysninger:
Claus Torp, vicedirektør i Miljøstyrelsen, tlf. 72 54 44 89.
Sune Bové. pressechef i Miljøministeriet, tlf. 72 54 60 32 el. 25 37 07 71.
Relevant information
http://www.mim.dk
Firma
Miljøministeriet
Christians Brygge 28, 2.
1559 København V,
Danmark
26 73 10 03
26 73 10 03