Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/02-11   -   Pressemeddelelse

Støtte til testcenter for husstandsvindmøller

Miljøminister Karen Ellemann har indgået en aftale med Dansk Folkeparti om, at Miljøministeriet vil støtte et testcenter for husstandsvindmøller med 7,3 mio. kroner.

Brancheforeningen for Husstandsvindmøller har et stort ønske om at få etableret et testcenter for husstandsvindmøller. Miljøminister Karen Ellemann bakker op om ideen om et testcenter også for husstandsvindmøller, og hun vil støtte projektet med 7,3 mio. kroner.

- Jeg sætter stor pris på, at der er danskere, som ønsker at være selvforsynende med grøn strøm. Regeringen har en ambition om at blive uafhængig af fossile brændsler, og vi tager gerne alle midler i brug. Vi vil derfor gerne støtte initiativer som for eksempel et testcenter for husstandsvindmøller, der kan øge danskernes muligheder for selv at bidrage til produktionen af bæredygtig energi, siger miljøminister Karen Ellemann.

Et testcenter for husstandsvindmøller skal ligesom det nationale testcenter i Østerild og de mange nye testpladser for store vindmøller give mulighed for, at fabrikanter og importører kan få testet og certificeret deres produkter efter danske og internationale krav.

- Vi har allerede gjort en masse for de store vindmøller, og nu skal vi også gøre noget for de små vindmøller. For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at alle får lov til at gøre Danmark grønnere, og husstandsvindmøller er et godt bidrag fra private til grøn strøm, siger miljøordfører Jørn Dohrmann.

Husstandsvindmøllernes Brancheforening har indledt et samarbejde med Aalborg Universitet og Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi om at etablere et testcenter for husstandsvindmøller. Thisted Kommune er positive overfor en eventuel placering af testcenteret hos dem.

Yderligere oplysninger:
Jørn Dohrmann, miljøordfører for Dansk Folkeparti, tlf. 21 62 33 49

Relevant information

http://www.mim.dk


Pressekontakt


Firma

Miljøministeriet
Christians Brygge 28, 2.
1559 København V, Danmark

  26 73 10 03
  26 73 10 03


Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater