Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/02-11   -   Pressemeddelelse

90.000 foldere om beskyttet natur uddeles til landmænd og skovejere

Hvad må man, og hvad må man ikke. Alle landets landmænd og skovejere får nu præcis information om de regler, der beskytter enge, vandløb, søer, heder, moser og anden natur, der ligger som små oaser for vilde dyr og planter mellem dyrkede marker.

I de kommende dage dumper der en informationsfolder om naturbeskyttelseslovens såkaldte §3-natur ind ad brevsprækken til samtlige 90.000 jordejere i Danmark. I den kan man læse forskellige eksempler på lodsejere, der er kommet galt af sted. En landmand gav sig til at dræne en eng, mens en anden lodsejer gravede en sø i en mose. Jorden var blevet placeret som jordvolde rundt om søen. Reetableringen blev en dyr omgang for både ejer - og naturen.

- Landmændene hører til landets vigtigste naturforvaltere. Det er vigtigt, at de ved, hvad man må, og hvad man ikke må. Landmændene ejer et stort antal naturområder, der ligger som grønne oaser for dyr og planter i et intensivt dyrket landskab. Jeg håber også, at folderen vil inspirere mange til at gøre lidt ekstra for naturen, hvor den er trængt, siger miljøminister Karen Ellemann.

Folderen giver dels et overblik over reglerne og dels en række råd og tips til, hvordan man kan hjælpe dyr og planter, når deres beskyttede levesteder savner pleje. Det kan blandt andet være ved at sikre høslæt på engen, afgræsning af overdrevet eller, at mosen ikke tørrer ud.

Tag kommunen med på råd
Selvom pleje af naturen er godt, er det i mange situationer nødvendigt at tage kommunen med på råd, inden man går i gang. Det gælder for eksempel ved større rydninger af træer og buske i mose og på hede, eller hvis man vil hæve vandstanden i mose eller eng, fremgår det af folderen.

Folderen er blevet til i et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Dansk Skovforening og Danmarks Naturfredningsforening.

Læs folderen: Er der beskyttet natur på din ejendom?
http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Aarstal/2011/Er_der_beskyttet_natur.htm

Besøg Naturplejeportalen på Naturstyrelsens hjemmeside :
http://www.naturstyrelsen.dk

Yderligere oplysninger:  
Biolog Tine Nielsen Skafte, Naturstyrelsen, tlf. 72 54 48 48
Pressechef Mette Thorn, departementet, tlf. 25 61 71 70

Relevant information

http://www.mim.dk


Pressekontakt


Firma

Miljøministeriet
Christians Brygge 28, 2.
1559 København V, Danmark

  26 73 10 03
  26 73 10 03


Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater