Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/05-11   -   Pressemeddelelse

Miljøminister vil gøre det let at købe bæredygtigt

Et nyt Forum for Bæredygtige Indkøb skal gøre det nemmere for indkøbere i både offentlige og private virksomheder at dele erfaringer og stille miljøkrav til deres leverandører.

Det offentlige køber årligt ind for omkring 200 milliarder kroner. Det svarer til 9 Storebælts broer eller 87 operaer. Købekraften i de private virksomheder er endnu højere. Miljøgevinsterne er derfor store, hvis offentlige og private indkøbere køber mere bæredygtigt ind. Et nyt Forum for Bæredygtige Indkøb skal gøre det nemmere for indkøbere i både offentlige og private virksomheder at dele erfaringer, når der for eksempel skal købes mad til daginstituti-oner i kommunerne, bygges kontorer eller købes firmabiler.

- Frem for at få udarbejdet tykke rapporter er ideen her at skabe et forum, hvor praktikere kan dele deres viden og erfaringer. I offentlige virksomheder er man ofte god til at lave grønne indkøb. I det private er man især god til at tage hensyn til sociale forhold i leverandørkæden. De forskellige kompetencer skal vi dele, så vi kan sikre, at virksomhedernes indkøb i langt højere grad bliver bæredygtige, siger Karen Ellemann.

Forummet lancerer i dag en ny hjemmeside, der samler al viden om grønne og sociale indkøb. Hjemmesiden skal gøre det nemmere for indkøberne at stille miljøkrav til deres leverandørkæde. For eksempel er der på siden konkrete miljøkriterier, som indkøberne kan bruge, næste gang de sender en opgave i udbud. Det betyder, at virksomhederne får nemmere ved at stille skrappere krav til underleverandørerne om for eksempel kemi i produkter.

Økonomi i bæredygtighed
Forum for Bæredygtige Indkøb er en samling af vidt forskellige virksomheder. Både offentlige og private. Alle har en fælles mission om at gøre Danmarks indkøb mere bæredygtige. Helt konkret skal virksomhederne blive bedre til at dele deres erfaringer, så de for eksempel kan lære af hinanden, hvordan miljøhensyn og økonomi kan gå hånd i hånd.

- Købekraften i det offentlige og den private sektor er enorm, så det batter virkelig på miljø-fronten, hvis de køber mere bæredygtigt ind. Og det behøver ikke nødvendigvis være dyrere at købe bæredygtigt. Et eksempel er, at vi i Miljøministeriet har indgået en aftale om, at al vores taxakørsel skal være grøn. Det er en aftale, der er til gavn for miljøet, og det har vist sig, at aftalen samtidig sikrer ministeriet en klækkelig økonomisk besparelse, siger Karen Ellemann.

Der er nedsat tre arbejdsgrupper under byggeri, fødevarer og rengøring. De skal hver især fremme bæredygtige indkøb inden for hver deres branche.

Deltagerne i styregruppen for det nye forum er KL, Danske Regioner, Regionale Indkøbsche-fer, IKA, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, DI, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Københavns Universitet, Partner-skab for offentlige grønne indkøb, DILF, Center for Energibesparelser og Miljømærkning Danmark.

Forum for Bæredygtige Indkøbs portal, der samler viden om bæredygtige indkøb kan ses her

Yderligere oplysninger:
Mette Lise Jensen, fuldmægtig i Miljøstyrelsen, tlf.: 72544585, mail: melje@mst.dk

Relevant information

http://www.mim.dk


Pressekontakt


Firma

Miljøministeriet
Christians Brygge 28, 2.
1559 København V, Danmark

  26 73 10 03
  26 73 10 03


Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater