Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/05-11   -   Pressemeddelelse

Miljøminister øser af grønne danske erfaringer i New York og Skt. Petersborg

Miljøminister Karen Ellemann er på rejse fra onsdag den 11. maj til tirsdag den 17. maj for at deltage i FN-forhandlinger og for at promovere dansk miljøteknologi. FN's medlemslande skal i New York de næste dage forsøge at indgå en rammeaftale om mere bæredygtig produktion og forbrug.

Danmark er langt fremme med blandt andet offentlige grønne indkøb og udvikling af grønne miljøteknologier. Det kan andre lande måske drage nytte af ved en fælles rammeaftale i FN-Kommissionen for Bæredygtig Udvikling også kendt som CSD, der står for Commission on Sustainable Development.

- Det er helt essentielt, at vi udbreder viden om løsninger, hvor vækst og miljøhensyn går hånd i hånd. Vi skal lære at forbruge og producere på en måde, så vi ikke slider på verdens ressourcer, som vi gør i dag. Det kan en global rammeaftale være med til at sikre, siger Karen Ellemann.

Miljøministeren vil, ud over forhandlingerne i CSD, deltage i de politiske forberedelser af verdenstopmødet om miljø i Rio de Janeiro i 2012 - altså under det danske EU-formandskab.

Miljøministeren benytter også sit besøg i New York til at besøge den danske arkitekttegnestue BIG, der i øjeblikket arbejder med et stort projekt omkring opførelsen af et bæredygtigt højhusbyggeri i New York.

Erhvervsfremstød for danske virksomheder
Fra New York går turen på søndag til Skt. Petersborg. Her skal ministeren deltage i et erhvervsfremstød for danske virksomheder med kompetencer inden for vand og affaldshåndtering. Miljøministeren deltager samtidig i en stor konference om, hvordan vi omstiller industrien til at blive mere grøn. Miljøministeren skal holde et oplæg om de danske erfaringer med udviklingen af miljøteknologiske løsninger.

- I Danmark har vi gode erfaringer med at få offentlige og private aktører til at samarbejde om udviklingen af nye miljøteknologier. Det er også noget, som kan være med til at gøre den russiske industri mere bæredygtig, siger Karen Ellemann.

Ministeren deltager sammen med danske virksomheder i et seminar om mulighederne for at fremme samarbejde om miljøprojekter i Rusland. Ministeren besøger desuden et danskejet bryggeri og deltager i overrækkelsen af slamsugere fra et det danske firma til Skt. Petersborg. Slamsugerne skal bruges til at vedligeholde byens kloakker.

Yderligere oplysninger:
Særlig rådgiver Martin Vith Ankerstjerne, Miljøministeriet, tlf.: 20 67 61 62
Fuldmægtig Rasmus Boldsen, Miljøstyrelsen, tlf.: 72 54 43 39

Relevant information

http://www.mim.dk


Pressekontakt


Firma

Miljøministeriet
Christians Brygge 28, 2.
1559 København V, Danmark

  26 73 10 03
  26 73 10 03


Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater