Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/05-11   -   Pressemeddelelse

Miljøministeriet overtager vigtige fugleområder ved den jyske vestkyst

Miljøministeriet vil gøre en ekstra indsats for truede engfugle, brushøns og kobbersnepper i to vigtige fugleområder på Agger Tange og Harboøre Tange ved Limfjordens munding ved Vesterhavet, som Miljøministeriet har overtaget fra Kystdirektoratet.

De store strandenge, rørskove og mange søer, der præger de to tanger, rummer noget af Danmarks rigeste fugleliv. Agger Tange og Harboøre Tange er begge udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder, også kaldet Natura 2000-områder.

Både transportminister Hans Chr. Schmidt og miljøminister Karen Ellemann glæder sig over aftalen om, at Kystdirektoratet overlader de to tanger til Miljøministeriet.

- Vi har i mange år haft et rigtig godt samarbejde med Kystdirektoratet om naturplejen på tangerne. Men det er mere rationelt, at vi som naturmyndighed både overtager ejerskabet og driften af de to tanger, siger miljøminister Karen Ellemann og fortsætter:

- Nu vil vi især fokusere på at forbedre forholdene for truede engfugle som engryler, brushøns og store kobbersnepper. Vi skal have kvæg ud og gnave højt græs og buske ned, så der igen bliver plads til fuglene. Og vi hæver vandstanden flere steder, så der igen kommer masser af små insekter, som fuglene kan leve af. Samtidig vil vi sikre bedre adgangsforhold for folk, der ønsker at opleve naturen på de to tanger, siger miljøminister Karen
Ellemann.

Baggrunden for Miljøministeriets overtagelse af områderne er bl.a., at Miljøministeriet i forvejen varetager driften af mange tusinde hektar naturarealer i nærheden af tangerne. Samtidig ligger Agger Tange inde i Nationalpark Thy, hvor Miljøministeriet i forvejen ejer 2/3 af arealerne. Agger Tange og Harboøre Tange har siden 1900-tallet været benyttet af Kystdirektoratet i forbindelse med anlæg af havdiger og til brug for en eventuel tilbagerykning af digerne i tilfælde af digegennembrud. I dag er der imidlertid ikke længere en reel risiko for et gennembrud.

- Kystdirektoratets mangeårige og effektive indsats med især sandfodring langs vestkysten betyder, at der ikke er brug for at friholde arealerne til kystbeskyttelse. Derfor er det en god løsning at overdrage tangerne, bortset fra digearealerne, til Miljøministeriet. Selvom Miljøministeriet nu overtager de to tanger, vil Kystdirektoratet fortsat have adgang til naturarealerne for at kunne udføre kystbeskyttelsesarbejde, siger transportminister Hans Chr. Schmidt.

Læs mere om Agger- og Harboøre Tanger :
http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Foldere/Reservater/harbo.htm

Yderligere oplysninger:
Vedr. Agger Tange: Vildkonsulent Anton Linnet, Naturstyrelsen, tlf. 97 97 70 88.
Vedr. Harboøre Tange: Skovrider Thomas Borup Svendsen, Naturstyrelsen tlf. 72 54 36 68.
Pressechef Jesper Damm Olsen, Transportministeriet, tlf. 40 85 93 88.
Pressechef Mette Thorn, Miljøministeriet, tlf. 25 61 71 70.

Relevant information

http://www.mim.dk


Pressekontakt


Firma

Miljøministeriet
Christians Brygge 28, 2.
1559 København V, Danmark

  26 73 10 03
  26 73 10 03


Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater