27/05-11
-
Pressemeddelelse
Miljøministerens samlelovforslag om Grøn Vækst er vedtaget
Med vedtagelsen af samlelovforslaget om Grøn Vækst i dag er det lykkedes at finde en balance mellem hensynet til naturen og hensynet til landbrugserhvervet. Med andre ord er det lykkedes at gennemføre Miljøministeriets Grøn Vækst-tiltag.
- Grøn vækst vil skabe en ny grøn vækst økonomi. Danmark går atter foran og stiller skrappere krav til miljøbeskyttelsen, som vil skabe nye grønne arbejdspladser. Derfor er Folketingets vedtagelse af Samleloven i dag godt nyt for både miljøet og væksten i Danmark. Vi styrker den danske natur samtidig med, at landbruget får nye udviklingsmuligheder, siger Karen Ellemann.
Samleloven, der er en udløber af regeringens miljø- og landbrugsplan Grøn Vækst, omfatter ændringer af i alt syv love på miljøområdet. Det drejer sig om naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, miljømålsloven, kemikalieloven, miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven.
Øget beskyttelse
Fremover bliver drikkevandsboringerne eksempelvis markant bedre beskyttet. Med vedtagelsen bliver det nu forbudt at sprøjte, gøde eller dyrke jorden inden for en 25 meters zone ved de almene vandboringer til drikkevand.
- Det danske drikkevand, som vi henter stort set ubehandlet op fra undergrunden, er en me-get værdifuld ressource, som vi skal passe godt på. Derfor skærper vi nu beskyttelsen af drikkevandet ved at seksdoble beskyttelsesarealet omkring almene vandboringer, siger miljøminister Karen Ellemann.
Samleloven sikrer samtidig det nødvendige grundlag for, at vand- og naturplanerne kan gen-nemføres. Loven giver eksempelvis nye redskaber til kommunerne, så de kan forbedre miljø-tilstanden i vandløb og oprette specielle ådale, der kan fungere som naturens eget rens-ningsanlæg. I alt er 52 millioner kroner årligt afsat til at kompensere lodsejere, hvis arealer kan blive oversvømmede på grund af en mere skånsom vedligeholdelse af danske vandløb.
Loven indeholder samtidig tiltag, der understøtter regeringens energistrategi om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. Initiativet er med til at styrke landbrugets rolle som leverandør af grøn energi. Fremover vil der være mulighed for at placere biogasan-læg tættest muligt på landbrug, og samtidig får landmændene nye muligheder for at dyrke biomasse til vedvarende energi.
Læs samleloven her :
http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20101/lovforslag/L165/index.htm
Yderligere oplysninger:
Oluf Engberg, kontorchef, Naturstyrelsen, Jura, tlf. 72 54 47 73
Marie Andergren, pressemedarbejder i Miljøministeriets departement, tlf. 72 54 60 60
Relevant information
http://www.mim.dk
Firma
Miljøministeriet
Christians Brygge 28, 2.
1559 København V,
Danmark
26 73 10 03
26 73 10 03