Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/12-11   -   Pressemeddelelse

Øko-mærke til bebyggelser

Fødevarer kan få et "øko-mærke", og det skal bebyggelser også kunne. Dermed kan man se, at bebyggelserne er opført på en bæredygtig og miljøvenlig måde. Derfor bliver det nu testet, hvilke kriterier en bebyggelse skal opføres efter for at kunne få et "øko-mærke".

Målet er, at de bæredygtige bebyggelser skal resultere i grønnere byer, nye arbejdspladser og udenlandske investeringer i Danmark. Projektet er udviklet af Naturstyrelsen i samarbejde med Byggesocietetet, Dansk Industri og Green Building Council.

- Et "øko-mærke" på bebyggelser er den rigtige, grønne måde at tænke på. Her kan vi både gøre noget for vores økologiske krise og for vores økonomiske krise ved at udvikle en certificering for bæredygtige bebyggelser, der både kan skabe mere miljøvenlige byer og skabe nye arbejdspladser. Hvis vi kan finde på nye og innovative løsninger, kan vi eksportere dem til resten af verden, siger miljøminister Ida Auken.

Projektet skal vise, hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at man kan lave en certificering for bæredygtige bebyggelser, der vil "øko-mærkes". Testen vil ske på tre udvalgte byggeprojekter: Byudviklingsprojektet ved Bryggervej i Aarhus Kommune, området nord for Slotsbakken ved Kokkedal Station i Hørsholm Kommune og Tværhøjgård i Greve Kommune.

Kriterierne vil omfatte en bred vifte af grønne tiltag. Det kan være energiforbrug, materialevalg, men også for eksempel støjniveauer, afledning af regnvand, livscyklusanalyser, afstandsforhold til institutioner og offentlige transportmidler og andre forhold, der mindsker behovet for transport.

En dansk certificering for bæredygtige bebyggelser kan være med til at tiltrække udenlandske investeringer, fordi mange internationale investeringsselskaber i dag kræver, at byggeprojekter er certificeret som bæredygtige - altså med et øko-mærke, før de vil skyde penge i dem.

I øjeblikket er der ved at blive lagt sidste hånd på en certificering af enkelt-bygninger, men ikke for samlede bebyggelser. I dag administreres certificering og kriterier af Green Building Council (DK-GBC) både hvad angår bygninger og bebyggelser i Danmark.

Læs mere om projektet og om bæredygtige bebyggelser og byudvikling på http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Projekter/Baeredygtige_bebyggelse/

Yderligere oplysninger:
Kontorchef Jakob Møller Nielsen, Naturstyrelsen, tlf. 72 54 48 91, e-mail: jamni(at)nst.dk
Pressechef Mette Thorn, Miljøministeriet, tlf. 25 61 71 70, e-mail: mthor(at)mim.dk

Relevant information

http://www.mim.dk


Pressekontakt


Firma

Miljøministeriet
Christians Brygge 28, 2.
1559 København V, Danmark

  26 73 10 03
  26 73 10 03


Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater