Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/03-12   -   Pressemeddelelse

Grønne, banebrydende virksomheder i konkurrence om EU's miljøpris

Miljøminister Ida Auken har i dag uddelt priser til fire danske virksomheder, der deltager i konkurrencen om EU's Miljøpris i juni måned. Virksomhederne har udviklet miljøteknologier, der skaber vækst, arbejdspladser og danske eksportmuligheder.

Spar alle dine rengøringsmidler med mikrofiberklude. Reducer ammoniakudslippet med op til 75 % fra kvægdrift i åbne stalde. Mindsk energiforbruget med 50% ved at bruge et nyt spjæld i ventilationssystemet. Eller vask din bil i genbrugsvand i vaskehallen og reducer forbruget af vand fra vandværket fra 150 liter til 3 liter.

Det er resultaterne af de løsninger, som de fire virksomheder, der er udvalgt til at gå videre i konkurrencen om EU's miljøpris, har udviklet. Miljøminister Ida Auken har i dag overrakt den danske pris til virksomhederne.

- Det er fire innovative virksomheder, der får den danske pris. De har alle udviklet unikke metoder til at reducere ressourceforbruget på, så vi kan blive mere energieffektive og mindre forurenende. De er med til at gøre Danmark til et foregangsland for grøn teknologi, siger miljøminister Ida Auken.

Konkurrencen om EU's miljøpris består af to dele: Først dyster miljøbevidste virksomheder i de enkelte lande, hvorefter vinderne går videre til den europæiske konkurrence. Prisen uddeles hvert andet år til de mest miljøbevidste virksomheder i Europa.

- Når danske virksomheder går i front med at udvikle nye miljøteknologier, skaber de vækst, jobs og mulighed for eksport af grøn teknologi til andre lande. Det er det, vi skal leve af i fremtiden og et vigtigt skridt mod grøn omstilling. Jeg ønsker dem al mulig held og lykke i den europæiske konkurrence, siger Ida Auken.

De fire danske virksomheder, der er udvalgt til at gå videre i den europæiske konkurrence, er:

. Envotherm har udviklet et inddampningsanlæg til rensning af vaskevand fra bilvaskehaller. Brugen af vandværksvand ved vask af en bil reduceres fra 150 liter til 3 liter
. MT Højgaard A/S, Agri Divisionen, har lavet et integreret luftskiftesystem, som meget markant reducerer ammoniakudledning fra kvægdrift i åbne stalde. Systemet opsamler og opkoncentrerer op til 75 pct. ammoniak, lugtgasser og klimagasser
. Lean Vent ApS har udviklet et aerodynamisk reguleringsspjæld til lavenergi ventilation med markant reduceret tryktab i forhold til lignende produkter, der samtidig tilbyder et væsentligt reduceret decibelniveau i drift. Sparer energi med op til 50 %.
. De Forenede Dampvaskerier har fundet en ny måde at gøre rent på med mikrofiberklude Dermed bruges der ingen kemikalier ved almindelig rengøring

Konkurrencen om den danske Miljøpris er arrangeret af Ingeniørforeningen, IDA. De fire vindende virksomheder er udvalgt af en bedømmelseskomite med repræsentanter fra Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, DI, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Naturfredningsforening, Håndværksrådet og Ingeniørforeningen.

EU's Miljøpris kan uddeles til både virksomheder og enkeltpersoner. Vinderen af den europæiske konkurrence offentliggøres i juni måned. Prisen uddeles hvert andet år og er blevet uddelt siden 1987-88.

Yderligere oplysninger
Jens Schultz Hansen, cand.scient.soc, Miljøstyrelsen, tlf. tlf. 72 54 45 22
Signe Vestergaard, pressemedarbejder, Miljøministeriet: 72 54 61 83, 22 50 90 29

Relevant information

http://www.mim.dk


Pressekontakt


Firma

Miljøministeriet
Christians Brygge 28, 2.
1559 København V, Danmark

  26 73 10 03
  26 73 10 03


Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater