Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/12-12   -   Pressemeddelelse

Naturen har stadig problemer, men er i svag bedring

NOVANA-rapporten om naturens tilstand viser, at kvælstof og fosfor stadig findes i for store mængder i grundvandet, vandmiljøet og naturen.

Den årlige NOVANA-rapport, der er udarbejdet af Aarhus Universitet, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Naturstyrelsen, viser, at opgaven med at pleje landets naturområder stadig skal prioriteres højt, da flere naturtyper og arter er pressede af for mange nærings¬stoffer i miljøet, tilgroning og dræning af naturen.

- Vi ser stadigvæk for meget fosfor og kvælstof i vores vandmiljø, og vi finder sprøjtemiddelrester i grundvandet. Men der er tegn på, at vores indsats for at nedbringe kvælstofudledningen virker. Efter års stagnation kan der igen ses et lille fald i udledningen af kvælstof, og ålegræsset, som kun trives i et rent og godt vandmiljø, er så småt begyndt at vende tilbage i blandt andet Limfjorden, siger miljøminister Ida Auken.

Pleje- og naturplanerne, der blev lanceret fredag 7. december, skal beskytte artsrigdommen og særlige naturtyper, så vi igen får en mere mangfoldig natur.

Stadig store mængder kvælstof i vandmiljøet
NOVANA-rapporten går i dybden med stort set alle aspekter af den danske naturs sundhedstilstand, og den viser igen i år, at kvælstofudledningen til de danske vandområder stadig er høj. Der er dog små tegn på, at det går den rigtige vej.

Miljøministeren har netop sat gang i en ny sprøjtemiddelstrategi, der skal sikre, at færre sprøjtemidler ender i grundvandet,

- I Danmark henter vi drikkevandet direkte fra grundvandet. Det er en vigtig ressource, vi skal passe på. Det er uacceptabelt, hvis vi selv eller kommende generationer bliver udsat for gift i drikkevandet. Den nye sprøjtemiddelstrategi sikrer grundig overvågning af tilladte sprøjtemidler, så vi griber ind, hvis et middel opfører sig anderledes, end vi havde regnet med, siger miljøministeren.

Rapporten
Her kan rapporten læses her:http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Aarstal/2012/Novanarapport.htmYderligere oplysninger:
Pressemedarbejder Signe Vestergaard, Miljøministeriet, tlf.: 2250 9029, e-mail: sivma@mim.dk
Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen, Vand generelt, tlf.: 7254 3877, e-mail: pekje@nst.dk
Kontorchef Søren Oldenburg, Naturstyrelsen, Natur, tlf.: 7254 3373, e-mail: soold@nst.dk
Kontorchef Lea Frimann Hansen, Miljøstyrelsen, Grundvand, tlf.: 7254 4546, e-mail: leafh@mst.dk

Relevant information

http://www.mim.dk


Pressekontakt


Firma

Miljøministeriet
Christians Brygge 28, 2.
1559 København V, Danmark

  26 73 10 03
  26 73 10 03


Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater