Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/01-13   -   Pressemeddelelse

Klimatilpasning skal også skabe nyt liv i byerne

Ida Auken har gennemført en lov, der gør kedelig klimatilpasning til sjovt byliv. To fonde samarbejder om at uddele 12 millioner kroner til at kombinere klima og nyt liv i byerne.

De kommende milliarder til klimatilpasning behøver ikke at havne i lange kloakrør under jorden. De kan også bruges til klimatilpasning, der samtidig gør danske byer sjovere at bo i.

En ny lov, som miljøminister Ida Auken forleden fik vedtaget i Folketinget, gør det muligt for kommunerne i fællesskab med vandselskaberne samt private at finansiere klimatilpasning via spildevandstaksterne. Det er en del af regeringens og KL's aftale om at investere 2,5 milliarder kroner i klimatilpasning i år. Det giver samtidig mulighed for at få flere rekreative tilbud for pengene.

-Vi har efterhånden rigtig mange redskaber og finansieringsmuligheder til at få klimasikret Danmark effektivt. Men det er endnu bedre, hvis klimatilpasning ikke bare sikrer os mod skybrud men samtidig skaber nye muligheder i byerne og måske giver mere plads til leg, idræt, kultur eller helt andre oplevelser for borgerne, siger miljøminister Ida Auken.

Efterlyser fantasifulde ideer
Ida Auken opfordrer til, at man bla. henter inspiration fra Rabalderparken i Roskilde, som hun indviede i sommer. Her er der gravet et stort bassin, som skal opsamle regnvand ved skybrud, men i tørvejr kan det bruges som skaterbane i kælderhøjde.

-Det er trods alt sjovere at tilføre sin by en skaterbane til de unge end at bruge alle pengene på at grave rør ned i jorden - med al respekt for kloakrør. Jeg håber, at loven vil bringe rigtig mange fantasifulde ideer på banen, der kan sikre os mod skybrud og berige byerne samtidigt.

To fonde er allerede gået foran med initiativet VANDplus, der er et partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden og Realdania i samarbejde med Naturstyrelsen. De vil uddele 12 millioner kroner til projekter, der skal vise, at man både kan klimasikre og skabe nye værdier for borgerne og byerne.

-Det er godt set af disse fonde, at man skal se muligheder i klimatilpasning - og ikke kun udgifter og besvær, siger miljøminister Ida Auken.

Yderligere information:
Pressemedarbejder Signe Vestergaard, Miljøministeriet, 22 50 90 29, sivma@mim.dk

Relevant information

http://www.mim.dk


Pressekontakt


Firma

Miljøministeriet
Christians Brygge 28, 2.
1559 København V, Danmark

  26 73 10 03
  26 73 10 03


Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater