Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/02-13   -   Pressemeddelelse

To millioner til at undersøge hormonforstyrrende stoffer

Det skal undersøges, hvor meget børn bliver udsat for de UV-filtre, som mistænkes for at være hormonforstyrrende.

På finansloven for 2013 får Miljøministeriet 148 millioner. Miljøminister Ida Auken og Enhedslisten har nu aftalt, at to millioner skal gå til at undersøge, hvor meget børn bliver udsat for de UV-filtre, der mistænkes for at være hormonforstyrrende.

UV-filtre findes blandt andet i solcreme, tøj og emballage til fødevarer, og to millioner på finansloven for 2013 går til at skaffe viden om, hvor fra og hvor meget børn bliver udsat for stofferne.

- Hvis vi skal lovgive mod hormonforstyrrende stoffer, så er det afgørende, at vi har den nødvendige viden. Vi mistænker nogle af UV-filtrene for at være hormonforstyrrende, og undersøgelsen skal give os viden til at komme med helt konkrete anbefalinger om, hvordan små børn kan beskyttes mod hormonforstyrrende stoffer, siger miljøminister Ida Auken.

Udover at undersøge, hvor meget børn bliver udsat for UV-filtre, skal det undersøges, om der er en sammenhæng mellem niveauerne af UV-filtre og køns- og væksthormoner i børnenes blod.

- Vi ved meget lidt om, i hvilket omfang både børn og voksne bliver udsat for de UV-filtre, som mistænkes for at være hormonforstyrrende. UV-filtrene findes i solcreme, men noget tyder på, at børn ikke kun udsættes for UV-filtrene derfra. Derfor er det afgørende, at vi øger vores viden på det område, siger miljøordfører Lone Loklindt, Radikale Venstre.

Også Enhedslistens miljøordfører Per Clausen understreger projektets relevans:

- Børn er særligt sårbare for påvirkninger fra hormonforstyrrende stoffer, og det er derfor vigtigt at begrænse deres samlede påvirkning fra disse stoffer. Dette projekt giver os mulighed for at undersøge, om der kan være flere kilder til børns udsættelse for UV-filtre, påpeger Per Clausen.

Yderligere oplysninger:
Per Clausen, miljøordfører, Enhedslisten, tlf. 3337 5008, e-mail: per.clausen@ft.dk
Lone Loklindt, miljøordfører, Radikale Venstre, tlf. 6162 5077, e-mail: lone.loklindt@ft.dk
Pressechef Mette Thorn, Miljøministeriet, tlf. 2561 7170, email: mthor@mim.dk

Relevant information

http://www.mim.dk


Pressekontakt


Firma

Miljøministeriet
Christians Brygge 28, 2.
1559 København V, Danmark

  26 73 10 03
  26 73 10 03


Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater