Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/06-13   -   Pressemeddelelse

Enighed om ambitiøs miljøpolitik i Europa

Grøn omstilling er en del af løsningen på Europas økonomiske udfordringer. Det slås fast i det miljøhandlingsprogram, som der er opnået enighed om i Bruxelles natten til torsdag. Fremover skal Europas velstand bygge på udvikling af bæredygtige løsninger og en økonomisk model, hvor der ikke drives rovdrift naturressourcerne, og hvor biodiversiteten bliver beskyttet og genoprettet. Det skal ses som led i Europas fortsatte ambition om at vise, at det kan lykkes at afkoble stigende vækst fra stigende ressourceforbrug.

- Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at blive enige om et ny samlet ramme for miljøpolitikken i Europa. Derved er det hårde arbejde, som vi lagde under dansk EU Formandskab, blevet færdiggjort. Jeg er særligt glad for, at det er lykkedes at fastholde et højt ambitionsniveau for miljøpolitikken frem mod 2020. Et grønt Europa med en langt grønnere økonomi har siden regeringens tiltræden været en helt central prioritet. Det er en stor dag for Europas miljø, siger miljøminister Pia Olsen-Dyhr.

Fælles europæiske miljøregler har hidtil betydet, at forureningen på en lang række områder er blevet mindre, og at ødelagt natur og miljø er blevet genoprettet. Men Europa står fortsat overfor store udfordringer. Blandt andet er Europas natur, hav- og ferskvandsområder under pres, ligesom ressourceforbruget og affaldsmængderne er stigende. Derfor bliver der lagt op til, at der fremover skal sættes mål for vand, materialeforbrug og CO2-udledning, når Europas økonomiske politik bliver fastlagt.

- Det her er en meget tydelig markering af, at vi i Europa mener, at grøn omstilling er vejen ud af den økonomiske krise. Skal vores fremtid være bæredygtig, skal vi have skruet ned for forbruget af naturens ressourcer, begrænse klimaforandringerne og sikre, at vi har rent vand. Jeg ser frem til at politikken også kommer ud og arbejde i medlemslandene, siger Pia Olsen Dyhr.

Danmark har sammen med en række andre lande arbejdet for en ambitiøs grøn linje. Polen har tilkendegivet, at de finder programmet for ambitiøst. Det får dog ikke betydning for vedtagelsen af det syvende miljøhandlingsprogram.

Yderligere oplysninger:
Specialkonsulent Thomas Nicolai Pedersen, tlf.: 22 39 98 32, e-mail: tpe@mim.dk
Pressemedarbejder Tine Lund-Bretlau, tlf.: 91 36 58 52, e-mail: tilun@mim.dk

Relevant information

http://www.mim.dk


Pressekontakt


Firma

Miljøministeriet
Christians Brygge 28, 2.
1559 København V, Danmark

  26 73 10 03
  26 73 10 03


Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater