Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/06-13   -   Pressemeddelelse

Danmarks natur kortlægges

26.000 små grønne pletter på danmarkskortet får i denne tid besøg af biologer, der vil afgøre, om der er tale om værdifulde naturområder, der skal beskyttes.

Dermed er Naturstyrelsen ved at afslutte den totale registrering af Danmarks natur, som blev sat i gang i 2011, efter voldsom kritik af den nuværende opgørelse. Målet er at få styr på alle de områder, der skal beskyttes efter naturbeskyttelsesloven, også kaldet paragraf 3 natur.

Det er både store genkendelige naturområder men også små pletter af helt almindelig natur i landbrugslandet, hvor der ikke bliver dyrket afgrøder. For eksempel overdrev, små søer eller enge, hvor naturen har en kvalitet med så mange dyre- og plantearter, at landmanden ikke må stikke ploven i det.

- Viden om den værdifulde natur er en forudsætning for, vi kan beskytte den. Snart kan vi give lodsejere klar besked om, at de ejer beskyttet natur, og samtidig kan kommunerne fortælle, hvad lodsejerne skal gøre for at passe på den. Hvis man ved, at noget er værdifuldt, vil man også passe på det, siger miljøminister Pia Olsen Dyhr.

Naturstyrelsen har 55 biologer på opgaven, der vil være ude med gummistøvlerne i overdrev, strandenge, heder, søer og vandhuller og moser.

De i alt 43000 områder er udvalgt, efter at biologerne har studeret luftfotos af Danmark. Ofte kan man på luftfoto fastslå, om noget natur er beskyttet natur eller ej. Men i andre tilfælde, er det nødvendigt med et besøg. For eksempel kan det være afgørende for naturbeskyttelsen, hvilke planter der vokser på en grøn plet, og det skal man ud i naturen for at se.

Registreringen koster 36 millioner kroner. Når Naturstyrelsen har afsluttet den, overgår den til kommunerne, der skal holde den ved lige fremover. Alle registreringer vil være tilgængelige på Danmarks Miljøportal, efterhånden som de bliver færdige. Feltarbejdet vil være afsluttet i oktober 2013.

- Vi giver hermed kommunerne et stærkt redskab til deres arbejde med naturbeskyttelse. De overtager den nye registrering, så de kan holde øje med vores naturværdier og vejlede lodsejerne i, hvordan de skal passe på dem, siger Pia Olsen Dyhr.

Yderligere oplysninger:
Kontorchef Søren Hald Naturstyrelsen, tlf.: 72 54 37 72, e-mail:
Pressemedarbejder Tine Lund-Bretlau tlf.: 913 6 58 52, e-mail: tilun@mim.dk

Relevant information

http://www.mim.dk


Pressekontakt


Firma

Miljøministeriet
Christians Brygge 28, 2.
1559 København V, Danmark

  26 73 10 03
  26 73 10 03


Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater