11/10-13 - Pressemeddelelse

Kviksølvkonvention tackler global forurening og skaber muligheder for danske firmaer

I dag bliver en ny global aftale for at begrænse kviksølvforurening vedtaget. Det sker efter mange års dansk pres. Dansk teknologi kan bruges i kampen mod kviksølvforurening.

En ny global konvention om kviksølv er i dag formelt blevet vedtaget og underskrevet i Japan af 140 lande - her i blandt Danmark. Kviksølv er meget giftigt og kan spredes over lange afstande via luft og vand. Det kan ikke nedbrydes og ophobes derfor i dyr og mennesker. Danmark har i flere end ti år været blandt forkæmperne for globalt bindende regler.

- Kviksølv kan give alvorlige misdannelser hos fostre og nedsat intelligens hos børn og voksne. Det er derfor en vigtig sejr for det globale miljø, at verden nu er enig om at sætte målrettet ind overfor kviksølvforureningen. Det har været en lang proces at nå hertil. Aftalen er et godt eksempel på, at det virker, når et lille land som Danmark bruger det internationale samarbejde til at opnå et resultat, der ikke kun gavner os selv men hele verden, siger miljøminister Ida Auken.

Minamata-konvention, som den nye aftale hedder, omfatter alt fra udvinding af kviksølv i miner over brugen af kviksølv i produkter og produktionsprocesser til udledninger til luft, jord og vand og endelig til håndtering af kviksølv i affaldsbehandlingen. I Danmark har vi allerede en af verdens strengeste reguleringer af kviksølv, men vi får stadig kviksølv tilført miljøet fra den grænseoverskridende forurening. Derfor har det været nødvendigt at få en global aftale i hus.

Dansk teknologi kan gøre gavn
Danske firmaer ser frem til at få ekstra gang i forretningen på grund af den nye aftale. Der er nemlig brug for teknologier til at afhjælpe kviksølvforurening. Et af de firmaer, som står til at få gavn af de globale regler, er den danske ingeniørkoncern FL Smidth, som leverer services og udstyr til cement og mineralindustrierne. De sælger blandt andet filterløsninger til disse industrier.

- Vi er glade og stolte over, at vi kan være med til at hjælpe cement- og mineralindustrierne til at mindske deres udledning af skadelige partikler herunder også kviksølvpartikler. Vi bestræber os på kontinuerligt at udvikle og tilbyde vores kunder bæredygtige teknologier og løsninger således, at deres produktion kan foregå med mindst mulig indvirkning på miljøet. For eksempel tilbyder vi en filtreringsteknologi, som kan filtrere 90% af den udledte kviksølv fra produktionen. Stramninger af miljølovgivninger betyder en større efterspørgsel på vores produkter, og dette gælder også kviksølvkonventionen, udtaler koncerndirektør i FLSmidth, Carsten R. Lund.

Fakta om Minamatakonventionen:

Minamatakonventionen behandler problemet med anvendelse og udledning af kviksølv på mange områder.
Navnet på konventionen stammer fra en japansk by, hvor en kemifabrik i 1956 var årsag til omfattende kviksølvforurening, der havde store konsekvenser for den lokale befolkning. Over 1.700 mennesker døde af forureningen, og mange flere blev invaliderede.
Forhandlingerne om indholdet i konventionen blev afsluttet 19. januar i år, og repræsentanter fra 137 medlemslande, 37 NGO'er og 14 mellemstatslige organisationer var med.
Konventionen indeholder aftaler om, at ingen nye kviksølvminer må åbnes, at eksisterende miner skal udfases, at brugen og udledningen af kviksølv ved guldudvinding i små miner skal reguleres, forbud mod anvendelse af kviksølv i visse produkter og processer, kontrolprocedurer for udledning i industrien, affaldshåndtering og muligheder for fremtidige stramninger.
Den største kilde til kviksølvforurening er små guldminer i tredje verdens lande, hvor minearbejderne benytter kviksølv til at udvinde guldet med, efterfulgt af udledning fra kulfyrede kraftværker og udledninger fra diverse industriel produktion, herunder cement.

Nogle af følgerne ved kviksølvforgiftning

Påvirkning af nervesystemet.
Misdannelser af fostre.
Hukommelsesproblemer.
Nedsat intelligens.
I svære tilfælde: Lammelser, psykisk sygdom, koma med døden til følge, som man så det i Minamata.

Yderligere oplysninger:
Tine Lund-Bretlau, pressemedarbejder i Miljøministeriet, tlf. 91 36 58 52, e-mail: tilun@mim.dk
Anette Albjerg Ejersted, kemiker i Miljøstyrelsen, tlf. 72 54 43 28, e-mail: ae@mst.dk
Jesper B. Larsen, Global Communications Manager i FL Smidth, tlf. 45 36 18 18 77, e-mail: jebl@flsmidth.com