04/09-06
-
Pressemeddelelse
Nu satser E.ON stort på det danske marked
Europas største, private energiselskab, E.ON, indleder nu en stor satsning på det danske marked. En annoncekampagne i en række førende danske dagblade og fagblade markerer den nye offensiv, som primært er rettet mod små og mellemstore virksomheder.
Startskuddet er en hidtil uset måde at sælge gas på - i form af tre nye services og prismuligheder: de skal give alle mindre, energiforbrugende virksomheder præcis de samme fordele, når de køber naturgas, som kun Danmarks største virksomheder hidtil har kunnet opnå.
Blandt de mange små og mellemstore virksomheder, der kan høste fordelene af E.ONs nye vifte af energitilbud, er gartnerier, industrielle proces- og fremstillingsvirksomheder og landbrugsvirksomheder - for eksempel svine- og fjerkræproduktion.
Nyhed 1:
Fastsæt selv gasprisen ud fra et nyt, fleksibelt prisindex
Som de første herhjemme tilbyder E.ON, at alle kunder selv kan bestemme, hvordan gasprisen skal sammensættes.
Normalt er gasprisen styret af et fast "mix" af priserne på tung fuelolie og let gasolie. Men nu kan kunden selv bestemme, hvordan forholdet mellem de to priser skal vægtes. Det vil give mange virksomheder klare fordele, fordi de nu kan skræddersy deres gaspris efter, hvor meget energi de bruger og på hvilke tider af året.
En lille elite af Danmarks største virksomheder har haft denne mulighed i mange år og høstet stor fordel af den. Men alle andre har måttet handle til den faste standardpris.
Det er første gang, at små og mellemstore virksomheder får mulighed for selv at bestemme grundlaget for gasprisen, og det giver virksomheder med et vist forbrug helt nye muligheder for at opnå besparelser på energiregningen og ekstra budgetsikkerhed.
Nyhed 2:
Individuel, professionel rådgivning
E.ON's egne energieksperter vil tilbyde personlig og individuel rådgivning på højt niveau til alle firmaer, så kunden opnår den mest omkostningseffektive indkøbsform, når det drejer sig om el og gas. Det kan udvikle besparelser på indkøbsprisen for den enkelte virksomhed. Denne kvalitet service har små og mellemstore firmaer normalt ikke adgang til.
Nyhed 3:
Én samlet regning til al energi
De små og mellemstore virksomheder kan nu få leveret el og gas på samme regning. Heller ikke dette tilbud er set før. Fordelen er, at virksomheden får et bedre overblik over energiforbruget og udgifterne. Plus selvfølgelig lidt simplere administration.
Har du yderligere spørgsmål, eller søger du fotos, er du meget velkommen til at kontakte E.ON. Adm. direktør Søren Raun Frahm, tlf. 44 85 41 11.
Relevant information
http://
Firma
Publikum Kommunikation
Valkendorfsgade 30, 3.sal
1151 København K,
Danmark
23 96 19 01
23 96 19 01