29/03-11
-
Pressemeddelelse
London som e-bog
Vidste du, at ejeren af Londons store boghandel, Foyle, har lagt navn til tv-figuren Christopher
Foyle i serien Foyle's War?
At Lenin i 1902 udgav en avis - Iskra (Gnist) - i London-forstaden Islington?
Eller at begravelsesfirmaet F. A. Albin & Sons efter snart 220 års eksistens råder over et af
Englands største og mest moderne lighuse, eget krematorium, kapacitet til nedfrysning og
balsamister, der kan give den døde et "levende" udtryk?
Det er blot nogle få af de detaljer, der kan læses i en ny bog om London, "The little book about
London - dansk udgave", som forlaget, Puella's Edition i tidens ånd har udgivet som e-bog.
Bogen går naturligvis også bag om mere kendte emner fra den europæiske metropol, der hvert år
tiltrækker tusindvis af danskere.
Det gælder blandt andet Kew Gardens uvurderlige referencemateriale for Asiens planter - en
samling på over 20.000 pressede og tørrede vækster, indsamlet i 1800-tallet af den danske læge
og botaniker, Nathaniel Wallich.
Og at Londons mange smukke smedejernsgitre i virkeligheden handler om, at England er et
skovfattigt land!
"The little book about London - dansk udgave" indgår i forlagets The little book about-serie, som
i forvejen rummer bøger på dansk og/eller engelsk om blandt andet Danmark, København og H.
C. Andersen. I alle tilfælde er de informative tekster - alle skrevet af journalist og forfatter Birthe
Lauritsen - suppleret med smukke fotos.
Bogens design på 13,5 x 14 cm gør den velegnet som e-bog.
Birthe Lauritsen: "The little book about London - dansk udgave".
Bogens hovedfotografer: Louise Melchior Brinkworth og Birthe Lauritsen.
144 sider.
Pris: 89 kr.
ISBN: 87-91540-40-2.
Kan købes på www.puella.dk
Relevant information
http://www.puella.dk