07/04-16   -   Pressemeddelelse

Danmarks indiske kirke

Den gamle danske koloni i Serampore i Vestbengalen begynder igen at stråle.

Salmesangen var forstummet, og præsterne turde ikke længere prædike i den danske kirke i Serampore uden for Kolkata (tidl. Calcutta) i Indien. Nedfaldne sten lå knust på gulvet, og det danske monument var så mørt, at det kun var et spørgsmål om tid, hvornår hele loftet ville styrte ned.

Det er otte år siden - og fortid. For 16. april bliver kirken genindviet efter en omfattende renovering, ledet af Nationalmuseet og finansieret af bl.a. Realdania og kongelige danske fonde.

De møre træbjælker er erstattet af jern, men på en måde, så det ikke umiddelbart ses. Alt det øvrige er udført efter de håndværksprincipper, som også var gældende, da kirken blev bygget i begyndelsen af 1800-tallet.

"Der er tale om en total renovering fra gulv til loft, inklusiv tag og spir," siger restaureringsarkitekt Flemming Aalund, der er Nationalmuseets sagkyndige. Det betyder, at vinduerne atter går til gulvet, som igen er udført i røde sandsten at uret på spiret igen kan slå timeslag og at muren udenfor er fjernet for at give indsyn til kirken.

Udvendig er kirken kalket i den oprindelige gule farve med hvide detaljer, mens de indvendige vægge er lyseblå og søjlerne lyse.
Det var danskertidens mest markante person, Ole Bie, der - inspireret af Frederiks Kirken i København - ville bygge en kirke, "der skulle overgå alt andet uden for Calcutta". Han samlede penge ind, og blandt bidragyderne var den engelske generalguvernør, Lord Wellesley. Kirken nåede dog ikke at blive helt færdig, før Bies død i 1805. Den blev indviet året efter.

Og nu står den der igen, og historien om Ole Bie og hele danskertiden kan læses i journalist og forfatter Birthe Lauritsens bog, "Serampore - Da Danmark bragte Bibelen og Teen til Indien". Den udkom i slutningen af 2014 på Puella's Edition (www.puella.dk). Her kan man læse om Olie Bies forvandling af Serampore - fra fattig by til et sted, der kun blev overgået af briternes Calcutta.

Flere andre markante fingeraftryk fra Ole Bies regeringstid er allerede ved at blive renoveret som en del af Nationalmuseet og Realdanias Serampore-intiativ med museumsinspektør Bente Wolff i spidsen.

Bogen fortæller både deres historie og historien om den danske kirurg og botaniker, der kom til Serampore og endte med - som verdens højst betalte botaniker - at gøre Indien til en tenation.

Det var aalborgenseren, den senere generalguvernør i Vestindien, Peder Hansen, der lukkede og slukkede for Danmark i Serampore i 1845.

Birthe Lauritsen har fulgt udviklingen i Serampore siden slutningen af 1970'erne. Hun kan træffes på telefon 2024 0410.