Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/04-04   -   Pressemeddelelse

Første kvartal gav pænt resultat for Rambøll Informatik

Rambøll Informatik A/S har netop aflagt kvartalsregnskab, som afslører, at den danskejede it-virksomhed med et resultat på 5 mio. kr. er kommet pænt i gang med 2004.

Med et resultat på 5 mio. kr. efter første kvartal er der grund til optimisme hos Rambøll Informatik A/S. Først på året meldte virksomheden ud, at man havde et vækstmål for omsætningen på minimum 10% for 2004. Den veldrevne it-virksomhed har med forsigtighed og tilbageholdenhed forstået at styre uden om den kritiske periode i branchen, hvor mange tilsvarende virksomheder har måttet dreje nøglen om. Det gode resultat skyldes primært Rambøll Informatiks solide fundament og forretningsgrundlag.

"Vi er godt på vej til at nå vores mål om 10% vækst for hele året, og holder vi fast i første kvartals gode udvikling, skal det nok lykkes. Det rette fokus på salg, forretningsudvikling og markedsledende teknologiske platforme har bragt gode opgaver med sig. Satsningen på bl.a. Microsofts .NET-teknologi har vist sig lønsom, og vi har løbende brug for kvalificeret arbejdskraft, der kan hjælpe os med at bringe forretningen videre", udtaler Administrerende Direktør i Rambøll Informatik, Thorleif Mortensen.

"Resten af året vil bringe os en del udfordringer, som vi ser frem til med optimisme. Markedet er stadig tilbageholdende, men vi mærker alligevel en forsigtig opblødning. Det fællesoffentlige sags- og dokumenthåndteringssy-stem (FESD) på det offentlige marked og outsourcing på det private lader til at blive vækstområder, hvor vi vil positionere os stærkere i løbet af 2004".

Rambøll Informatik A/S
Rambøll Informatik A/S er et datterselskab i Rambøll Gruppen, der efter fusionen med svenske ScandiaConsult (SCC) i april 2003 udgør 4.200 medarbejdere fordelt på mere end 70 kontorer over hele Norden. Rambøll hører dermed til blandt de største rådgivningsfirmaer i Europa. Rambøll Informatik har mere end 15 års erfaring på det danske it-marked og har ca. 140 ansatte. Vi leverer solide løsninger baseret på den nyeste teknologi inden for systemintegration, systemudvikling, it-infrastruktur, Facility Management og omsorgssystemer. Ønsker du mere information om Rambøll Informatik, kan du læse mere på www.ramboll-informatik.dk.

Relevant information

http://www.ramboll-informatik.dk


Pressekontakt


Firma

Rambøll Informatik A/S
Teknikerbyen 19
2830 Virum, Danmark

  45988305
  45988305

http://www.ramboll-informatik.dk

Modtag nyheder fra Rambøll Informatik A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire