Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/09-04   -   Pressemeddelelse

Rambøll Informatiks halvårsregnskab overgår forventningerne

Det nyligt aflagte halvårsregnskab fra Rambøll Informatik viser et resultat, der overgår alle forventninger. Med et resultat på 10 mio. kr. holder it-virksomheden, hvad den har lovet - og mere til!

Da Rambøll Informatik gjorde regnskabet op efter 1. halvår, var det med stor tilfredshed. Med et resultat på 10 mio. kr. før skat mod sidste års 1 mio. kr. ved samme tid, har den danskejede it-virksomhed ingen grund til utilfredshed og al mulig grund til optimisme.

En forøget ordretilgang fra nye og eksisterende kunder, er hovedårsagen til det flotte resultat. Således ligger omsætningen efter 1. halvår på 70 mio. kr. mod 52 mio. samme tid sidste år.

"Jeg er yderst tilfreds med vores positive resultat, og jeg er glad for at kunne sige, at vi holder, hvad vi har lovet - og mere til!" udtaler Administre-rende direktør Thorleif Mortensen, som fortsætter: "Vi har oplevet en vækst inden for stort set alle af vores forretningsområder og det er især denne vækst, som har muliggjort en optimal udnyttelse af vores kapacitet.

Virksomheden forventer at nå en omsætning på 136 mio. kr. før skat og en indtjening på ca. 14 mio. kr. for hele 2004. Målet forventes opnået gennem organisk vækst, hvor ikke mindst væksten indenfor .Net
baserede opgaver forventes at tegne sig for en væsentlig del af fremgangen.
BR>For yderligere information kontakt:

Administrerende Direktør Thorleif Mortensen
Tlf. 4598 8400

Rambøll Informatik A/S Rambøll Informatik A/S er et datterselskab i Rambøll Gruppen, der efter fusionen med svenske ScandiaConsult (SCC) i april 2003 udgør 4.200 medarbejdere fordelt på mere end 70 kontorer over hele Norden. Rambøll hører dermed til blandt de største rådgivningsfirmaer i Europa. Rambøll Informatik har mere end 15 års erfaring på det danske it-marked og har ca. 140 ansatte. Vi leverer solide løsninger baseret på den nyeste teknologi inden for systemintegration, systemudvikling, it-infrastruktur, Facility Management og omsorgssystemer. Ønsker du mere information om Rambøll Informatik, kan du læse mere på www.ramboll-informatik.dk.

Relevant information

http://www.ramboll-informatik.dk


Pressekontakt


Firma

Rambøll Informatik A/S
Teknikerbyen 19
2830 Virum, Danmark

  45988305
  45988305

http://www.ramboll-informatik.dk

Modtag nyheder fra Rambøll Informatik A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire