Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/06-09   -   Pressemeddelelse

Rambøll erhverver nyt ledelsesinformationssystem målrettet Social- og sundhedssektoren

Rambøll Informatik har udvidet produktsortimentet med overtagelsen af ledelsesinformationssystemet FocusCare, der nu skifter navn til Rambøll FOKUS. Systemet er målrettet Social- og sundhedssektoren.

Rambøll FOKUS er et Business Intelligence system (data warehouse), som opsamler og strukturerer data og omsætter dem til brugbar viden. Systemet er et effektivt ledelsesværktøj målrettet kommunernes sundsheds- og omsorgsområde, der giver lederen mulighed for at handle proaktivt og sikre en kontrolleret udvikling.

ET SOLIDT SUPPLEMENT TIL RAMBØLLS EKSISTERENDE YDELSER.
"Erhvervelsen af Rambøll FOKUS ligger lige til højrebenet", siger Thorleif Mortensen, Administrerende direktør i Rambøll Informatik. "Business Intelligence er i forvejen én af Rambøll Informatiks kernekompetencer, lige som vi allerede er markedsførende inden for sundhedsområdet med både omsorgssystemet Rambøll CARE og den elektroniske klientjournal Rambøll EKJ. Vi glæder os til at videreudvikle produktet og tilbyde vores kommunale kunder et endnu bedre grundlag for overblik og udvikling af de kommunale sundhedsydelser".

Rambøll FOKUS vil fungere som en samlet Business Intelligence-overbygning for såvel Rambøll CARE og Rambøll EKJ og er udviklet af firmaet CareConsult i Sønderborg. Om overdragelsen siger CareConsults Administrerende direktør Bertel Mollerup:

"FocusCare - nu Rambøll FOKUS - er udviklet med henblik på at muliggøre monitorering på tværs af de forskellige funktioner i det offentlige sundhedsvæsen. Med udgangspunkt i Rambøll CAREs kernedata har vi skabt integration til kommunernes øvrige data, og systemet tilbyder således et validt datagrundlag, som kan understøtte ledelsens beslutninger. Jeg er meget glad for, at Rambøll FOKUS nu får en større og stærkere organisation bag sig, som kan bære systemet videre og sikre en løbende udvikling af produktet".

Rambøll Informatik og CareConsult samarbejder tæt for at sikre en problemfri overlevering og uforstyrret drift og support.

Relevant information

http://www.ramboll-informatik.com


Pressekontakt


Firma

Rambøll Informatik A/S
Teknikerbyen 19
2830 Virum, Danmark

  45988305
  45988305

http://www.ramboll-informatik.dk

Modtag nyheder fra Rambøll Informatik A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater