Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/01-11   -   Pressemeddelelse

Festlig historisk dyst markerer det ny Museum Østjylland

FUP eller FAKTA 15. - 16. januar

Kom og vær med når det ny Museum Østjylland, Randers/Djursland åbner sine døre med et festligt arrangement og en historisk dyst for borgerne i Syddjurs, Norddjurs og Randers kommuner.

Det sker på Museum Østjylland i Grenå, Ebeltoft og Randers på samme tid, hvor museets dyrebareste ting bytter plads for første og sidste gang mellem i de tre udstillingssteder. De fornemme ting hører til dagligt hjemme som lokale highlights fra de tre østjyske kommuners kulturarv. Marsk Stigs mønter fra Hjelm, der normalt hører hjemme i Ebeltoft, den prægtige sølvkande fra Randers og de enestående sværd fra Dystrup, der opbevares i Grenaa, vil således i denne weekend rejse til nye udstillingssteder i Museum Østjylland.

Vi formidler tingenes spændende historier i en hæsblæsende dyst på Fup eller Fakta, hvor du som borger bliver inddraget. Mød skuespilleren, der spiller den noget forvirrede forsker, der leverer spændende og sjove historier. Mød også museets ekspert der kan hjælpe den forvirrede forsker på sporet, når historierne bliver for vilde.

Arrangementet foregår på Museum Østjyllands udstillingssteder; købmandsgaarden i Grenaa, Det gamle Rådhus i Ebeltoft og museet i Kulturhuset i Randers på samme tid! Vi serverer et glas og en snack i anledning af åbningsarrangementet.

Der er gratis entré.

Det kan du opleve i Museum Østjylland, Juulsbakke 1 i Ebeltoft:
"Fup eller fakta - Sølvkanden fra Randers", lørdag kl. 13, kl. 13.45 eller kl. 14.30
"Fup eller fakta - Sværdene fra Dystrup", søndag kl. 13, kl. 13.45 eller kl. 14.30

Det kan du opleve i Museum Østjylland, Søndergade 1 i Grenaa:
"Fup eller fakta - Mønterne fra Hjelm", lørdag kl. 13, kl. 13.45 eller kl. 14.30
"Fup eller fakta - Sølvkanden fra Randers", søndag kl. 13, kl. 13.45 eller kl. 14.30

Det kan du opleve i Museum Østjylland, Kulturhuset, Stemannsgade 2 i Randers
"Fup eller fakta - Sværdene fra Dystrup", lørdag kl. 13, kl. 13.45 eller kl. 14.30
"Fup eller fakta - Mønterne fra Hjelm", søndag kl. 13, kl. 13.45 eller kl. 14.30

Relevant information

http://www.randers.dk


Pressekontakt


Firma

Museum Østjylland
Stemannsgade 2
8900 Randers C , Danmark

  86 42 86 55
  86 42 86 55

http://www.randers.dk

Modtag nyheder fra Museum Østjylland på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater