08/10-10
-
Pressemeddelelse
Hanssen Equity A/S har erhvervet Michael Rauns resterende aktiepost i raun A/S
Ændringen i ejerstrukturen ændrer ikke ved de igangsatte vækstplaner for raun, men Michael Raun går nye veje og er pr. 1.oktober 2010 ikke længere del af virksomheden.
Hanssen Equity A/S har siden maj 2009 ejet 50 pct. af møbelvirksomheden, som Michael Raun startede tilbage i 1997.
"Det har været meget positivt for raun A/S at få Hanssen Equity med ombord", udtaler Michael Raun. "Da jeg besluttede at tiden var inde til at kaste mig over nye projekter, fandt vi en løsning hvor Hanssen Equity kunne fortsætte som 100% ejer af raun A/S, hvilket var vigtigt for mig, da jeg således ved, at virksomhedens fremtid vil være i de bedste hænder."
Vækstplaner fortsætter
Blandt andet vil de vækstplaner, som blev iværksat tilbage i maj sidste år fortsætte, men nu med Hanssen Equity A/S som 100 % ejer.
Mick Kjær, adm. direktør i Hanssen Equity udtaler: "Vi købte os ind i raun A/S for halvandet år siden, fordi virksomheden passer ind i vores strategi om bl.a ejerskab af virksomheder, der efterlever dyder som troværdighed, omhyggelighed og ordholdenhed. Derfor var det naturligt for os at sige ja til nu fremover at få 100% indflydelse på rauns fremtidige kurs".
Michael Raun forlader organisationen
Michael Raun forlader organisationen og sin daglige gang i virksomheden og overlader ansvaret til de folk, han det sidste års tid har fået bragt ind i ledelsen i raun A/S.
"Michael Raun er virksomhedens stifter og hans kreativitet og gode forretningssans har bragt raun til, hvor vi er i dag. Men ingen er uundværlige, og vi har i dag i raun et rigtig stærkt team, som kan føre virksomheden videre og håndtere fremtidens udfordringer. Vores opkøb af raun er en langsigtet investering, og vi har en stor tiltro til at raun kan levere positive tiltag og resultater til gavn for samarbejdspartnere herunder forhandlere, medarbejdere og aktionærer", siger Mick Kjær.
Relevant information
http://www.hanssen.dk
Firma
Hanssen Equity A/S
Storskovvej 8
8721 Daugård,
Danmark
76 40 96 00
76 40 96 00
http://www.hanssen.dk