Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/10-06   -   Pressemeddelelse

World Press Photo 06

Dette års World Press Photo udstilling er et lille udpluk af 4.448 fotografers 83.044 indsendte fotografier

3. nov. - 17. dec. 2006 | Mandag - søndag 11-18 | onsdag 9 - 21

For niende gang i træk præsenterer ØKSNEHALLEN i samarbejde med Politiken udstillingen World Press Photo, verdens største og mest prestigefyldte fotokonkurrence.

De udstillede fotos til World Press Photo er udvalgt blandt de ypperste fotografer i verden. I alt 4.448 professionelle fotografer fra 123 lande har dystet om priser i 10 forskellige kategorier, der bl.a. tæller portrætter, sport og nyhedsbilleder.

Billederne er ikke udvalgt ved et tilfælde - det er en lang og krævende proces for den 14 personer store jury . Hver eneste år er der mennesker, der mener, at World Press Photo viser alt for mange billeder med blod, krig og vold.
Jurymedlem fra Danmark, Per Folkver fortæller: "Det er måske rigtigt, på den anden side, hvem tør sige, hvad der 'for meget' er.
Forsvinder volden, hadet, mordene og krigene, hvis vi ikke viser billederne? Hjælper det, hvis vi i den rige og velstillede del af verden opfører os som en struds og stikker hovedet i et hul i jorden? Kan man blive oplyst og vidende, hvis man nægter at se?"

Problematikken er eviggyldig, og også i juryen er der mange og lange diskussioner om, hvor meget blod og rædsel udstillingen skal vise. Juryen i år har sorteret hårdt i det materiale, som var mere voldeligt, end det var informerende og perspektiverende.
"Derfor - fortsætter Per Folkver - er årets vinderbillede også af den afdæmpede slags.
Finbarr O'Reilly enkle billede af en mor og hendes barns hånd. Forklaringen på hvilke omstændigheder, der har bragt moren og barnet ind på et nødhjælpscenter i Niger, ligger ikke i selve billedet, men udenfor. Som i det meste gode fotografi, er selve billedet kun toppen af fortællingen, for det er sjældent, at fotografi giver svar.
Men vi skal se billederne og fortællingerne, for fotografiet kan om noget vække vores nysgerrighed og interesse."

Danmark er repræsenteret med billeder af Jacob Dall, Jan Grarup, David Høgsholt og Jacob Aue Sobol.

Udstillingen rummer også i år et uddrag af ØJENVIDNER, som Politikens fotografer så, året der gik.

World Press Photo er en uafhængig ikke-kommerciel organisation, der blev stiftet i Holland i 1955. Organisationens hovedformål er at støtte og fremme professionelle pressefotografers arbejde på et internationalt plan. www.worldpressphoto.nl



Relevant information

http://www.oeksnehallen.dk


Pressekontakt


Firma

Øksnehallen
Halmtorvet 11
1700 København V, Danmark

  40752686
  40752686

http://www.rentawriter.dk/download.htm

Modtag nyheder fra Øksnehallen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater