Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/12-06   -   Pressemeddelelse

Black Angels 13-7, En designudstilling af Anne Damgaard

Det er Haute Couture for dødsengle, når den prisbelønnede beklædningsdesigner Anne Damgaard præsenterer sine nyeste værker i Øksnehallen. De er inspireret af George Crumbs "Black Angels" - hans magiske, elektrisk forstærkede trygekvartet - og mere end det. Musikken opføres live (til ferniseringen) af strygekvartetten Messer i en ruminstallation, hvor beklædning og lyd, lys og videoprojektioner forener sig: Black Angels 13 - 7.

Anne Damgaard sprænger rammerne for beklædningsdesign og lader kjolerne formforvandle sig gennem det ene medie efter det andet - draperingerne er ikke kun stof, men lys og toner og billeder. Det er tøj som en sindstilstand, og hendes kjoler er arabesker af følelser og sanseoplevelser. Den grafiske skønhed af Crumbs partitur er blevet til beskæringer, noderne er sting, og strygerne spiller med fingerbøl i kjoler, som er musik og lys og farver.

Det er synæstetisk beklædningsdesign på højt niveau, og vi får et kig ind i laboratoriet - skitser og forlæg, fotografier og udklip følger processen, der er lige så meget del af det endelige design. For Anne Damgaard er alle grænser flydende, og den moderne oplevelse er i alt, hvad hun rører ved: "All that is solid melts into air".

UDSTILLINGSPERIODE 30. DECEMBER - 28. JANUAR 2007
HVER DAG KL. 11-18 / GRATIS ADGANG

FERNISERING FREDAG 29. DECEMBER KL. 16

Relevant information

http://www.oeksnehallen.dk


Pressekontakt


Firma

Øksnehallen
Halmtorvet 11
1700 København V, Danmark

  40752686
  40752686

http://www.rentawriter.dk/download.htm

Modtag nyheder fra Øksnehallen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater