Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/05-03   -   Pressemeddelelse

Forbudt fodbold skubber til dialog mellem Kina og Tibet

'Det Forbudte Landshold' er en usædvanlig dokumentarfilm, der på allernærmeste hold følger de svære forberedelser og den til tider absurde kamp for at få dannet et tibetansk fodboldlandshold.

Filmen har biografpremiere torsdag den 29. maj 2003, og instruktørerne håber, at filmen bliver et friskt indslag i den årelange Tibet-debat.

"Vi håber, at vores film kan være med at skabe en god og konstruktiv dialog mellem Kina og Tibet. Filmen rejser i hvert fald mange spørgsmål og synliggør tibetanernes vanskelige kår i verden", siger Arnold Krøigaard og Rasmus Dinesen, der har instrueret filmen.

Filmen dokumenterer bl.a., hvor svært det er for tibetanerne at få tilladelse til at rejse til Danmark for at spille en simpel fodboldkamp. Sønderknust får holdets suverænt bedste spiller således at vide, at han ikke kan komme med til Danmark.

"Det handler om mere end fodbold. Vi spiller for et land, der længes efter frihed", som den tibetanske landsholdsmanager, Karma, siger i filmen.

Selv om Danmark ikke officielt anerkender Tibet som nation, har Danidas oplysningsbevilling, der henhører under Udenrigsministeriet, valgt at støtte filmen.

På trods af mange forhindringer og modstand fra både Kina og FIFA, lykkes det den 30. juni 2001 for Tibet at bringe sig foran med 1-0 i landskampen mod Grønland. Kampen blev spillet i Vanløse Idrætspark, og 16 danske og internationale tv-stationer filmede og hjemme i Tibet sad befolkningen klinet til den forbudte radiostation "Radio Free Tibet". Alene kampens afvikling var en klar sejr for nationen Tibet, der siden 1956 har været besat af Kina.

To år før selve kampen fik Michael Nybrandt - den danske initiativtager til skabelsen af det tibetanske landshold - sammen med fodboldentusiasten Karma samlet et hold tibetanske fodboldspillere i nordindiske Dharamsala, hvor titusindvis af tibetanske flygtninge bor - herunder Dalai Lama.

Læs mere på www.forbiddenteam.com, hvor man også kan downloade billeder og plakat i høj kvalitet. kontakt venligst Mogens Holbøll, hvis du ønsker at se filmen.

Biografpremiere 29. maj
Det tibetanske fodboldlandshold blev til på initiativ af Michael Nybrandt og Dansk Selskab For Tibetansk Kultur. Instruktørerne Rasmus Dinesen og Arnold Krøigaard fulgte holdet fra begyndelsen og har været i Dharamsala i Nordindien tre gange for at filme 'Det Forbudte Landshold'. Filmen er produceret af Balls Productions A/S og har biografpremiere den 29. maj 2003 i bl.a. Dagmar Teatret, Park Bio, Vester Vov Vov, Viften i Rødovre, Café Biografen Odense, Øst for Paradis og Scala Gudhjem.

Flere oplysninger
Rasmus Dinesen, instruktør, mobil: 26 15 64 27, e-mail: dinesenrasmus@hotmail.com
Arnold Krøigaard, instruktør, mobil: 60 61 82 25, e-mail: arnold@film.dk
Karim Stoumann, producent, tlf.: 32 68 11 31, mobil: 26 21 91 00, e-mail: karim.stoumann@balls.dk
Michael Nybrandt, idémand, mobil: 26 12 14 08, e-mail: michael@nybrandt.dk
Mogens Holbøll, PR, tlf. 33 36 21 03, mobil: 40 75 26 86, e-mail: mogens@citat.as


Relevant information

http://www.forbiddenteam.com


Pressekontakt


Firma

Balls Productions
Langebrogade 6F
1411 København K, Danmark

  40752686
  40752686

http://www.forbiddenteam.com

Modtag nyheder fra Balls Productions på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater