27/04-07
-
Pressemeddelelse
Ta' mig væk
Den 30. april 2007 udkommer 11 nye danske numre af sangerinde og skuespiller Christiane Bjørg Nielsen. Cd'en er produceret af Henrik Balling.
Vi kender hende som nissepigen Kandis, der sammen med Pyrus invaderer de danske tv-skærme december efter december. Men Christiane kan andet end at spille skuespil. For inden i den sukkersøde nisse findes Kandis' diametrale modsætning: en ex-punker med hang til den musikalske undergrund, en sangerinde og sangskriver, der tør udstille den hverdag hun drømmer sig bort fra, og et menneske, der får drømmene ud i virkeligheden.
Samarbejdet med Henrik Balling
En af hendes drømme var at få sit store idol Henrik Balling fra Gangway til at producere nogle af sine sange. Så hun gik direkte efter manden, som straks sagde ja til at arbejde videre med Christianes numre.
"Samarbejdet med Henrik Balling har været virkelig enestående, da han om nogen har sans for mit musikalske univers. Han er den, jeg allerhelst ville have til at rode og regere i min musik, og han har fået præcis den feeling ind i numrene, som jeg ønskede," fortæller Christiane.
Ta' mig væk
Samarbejdet har resulteret i 11 skæve musikalske hverdagshistorier. Musikalsk befinder vi os i den elektroniske ende af poppen, krydret med en både techno, electronica og rock elementer. Albummets 12. nummer er den amerikanske slager "I'm a dreamer, aren´t we all" fra 1929, som Christiane har genfortolket på dansk, og Henrik Balling arrangeret i en alternativ jazzy udgave.
Noget ved musikken
Christiane er ikke novice i musikalske sammenhænge. Hun har sunget og spillet tangenter i flere bands og medvirket på en lang række cd'er. I 2004 spillede hun med i bandet Labrador, og var med på turné i Japan. Hun har skrevet musik til flere teaterstykker, og i 2006 skrev hun musik til den engelske dogmefilm Gypo.
I midten af 90'erne spillede Christiane hovedperson i videoen "All That She Wants" og blev genkendt verden over som hende fra Ace of Base.
Alsidig skuespiller
Siden 1991, hvor Christiane blev færdig på Statens Teaterskole, har hun bevæget sig henover tv-skærme, de skrå brædder og filmlærreder. Hun har spillet teater for både børn og voksne og medvirket i så forskellige film som børnefilmen Klatretøsen, Kongekabalen og den erotiske film Constanze.
Kontakt
Interviewaftale, cd, fotos og yderligere information kan fås ved at kontakte Christiane på tlf. 26180964/e-mail christiane@christiane.dk. Eller Karen Bendix på 40308687
Læs mere, lyt og download fotos her:
www.christiane.dk eller besøg
www.myspace.com/christianemusique
Relevant information
http://www.christiane.dk
Firma
Bendix PR & Kommunikation
Nansensgade 27, 5. th.
1366 København K,
Danmark
26180964
26180964
http://www.christiane.dk