Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/09-04   -   Pressemeddelelse

Vinderne af Drømmekonkurrencen offentliggjort

Vinderne er netop blevet offentliggjort i dag kl. 13 af overborgmester og formand for dommerkomitéen Jens Kramer Mikkelsen på Københavns Rådhus.

I foråret 2004 udskrev Copenhagen X Drømmekonkurrencen. I alt 92 deltagere har med ord, billeder, tegninger og modeller forholdt sig til, hvordan boligen og boligkvarteret kan nytænkes. Dommer-komitéen har i dag kl. 13. offentliggjort vinderne og tildelt tre andre projekter "rosende omtale".

1. præmie: Plads til alle - alternativ byfornyelse af Vesterbro.
2. præmie: Boligvision 2012 - Visioner for en samling af drømmekvarterer.
3. præmie: Æggebyen - en ny bydel i Ørestaden.

1. præmie: Plads til alle - alternativ byfornyelse af Vesterbro. Det er med stor glæde, at dommerkomitéen kan meddele, at 1. pladsen sammen med 100.000 kr. går til projektgruppen: Malin Blomqvist, Sophie Sahlqvist, Thorbjørn Rasmussen og Sune Oslev (København) for at puste liv i jernbaneterrænet fra Hovedbanegården til Sydhavnen. "Plads til alle" er, som titlen antyder, gennemgående demokratisk og medmenneskeligt i sit drømmesyn, og byder på en visionær og social bevidst nytænkning af boligkvarteret.

2. præmien og 35.000 kr. tildeles Mads Lützen og Kristian Elleby Sundquist (København) for et visionært og miljøvenligt anlæg ved Ryparken: "Boligvision 2012": Visioner for en samling af drømmekvarterer.

3. præmien er et rejsegavekort til New York på 20.000 kr. og går til Sylvester Roepstorff og David Ploug (København) for deres projekt "Æggebyen", som giver et bud på, hvordan man skaber identitet og sammenhold i et ellers historieløst og uafgrænset område.

Rosende omtale til tre projekter
Derudover har tre projekter gjort sig særligt bemærket med idé og udformning, og modtager derfor komitéens "rosende omtale".

· Det drejer sig om et mobilt container-system "Dreaming Habitainer", udarbejdet af Trine Skammelsen, Sune Henriksen, Valle Piñero Ortiz, Carlos Santos Illano, Luis Alonso Rodríguez.

· Projektet "Drømte mig en drøm", en collage i lyd og billeder af Biba Alezandra Fibiger, Merethe Ahnfeldt-Mollerup, Steen (-rock) Holbek, Asger Baden Jensen, Rasmus Nikolajsen.

· Den fantasifulde omlægning af Kalvebro: "Kalvebro - en bjergkæde i København" af Suzanne Ulrikka Pedersen får også komitéens "rosende omtale".

30 projekter udstillet
En række af de indkomne forslag til Drømmekonkurrencen kan opleves på udstillingen "Drømme om levende storbykvarterer" i Politikens Forhal. Udstillingen er åben for offentligheden fra 24. september til 5. oktober kl. 8.00 - 22.00 på hverdage og 9.00 - 19.00 i weekenden. Der er gratis adgang.

Bilag
Dommerkomitéens motiveringer. Fakta om Drømmekonkurrencen, dommerkomitéen og partnernetværket.

Flere oplysninger og foto
Pressekoordinator på Drømmekonkurrencen Mette Mechlenborg på mobil 61 30 96 34, kommunikation@copenhagenx.dk. Foto i 300 dpi kan downloades vederlagsfrit på www.copenhagenx.dk fra kl. 15.30 torsdag den 23. september.

Relevant information

http://NULL


Pressekontakt


Firma

Copenhagen X
Købmagergade 67, 5. sal
1401 København K, Danmark

  40752686
  40752686

http://www.copenhagenx.dk

Modtag nyheder fra Copenhagen X på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater