Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/10-04   -   Pressemeddelelse

Copenhagen X sender 25.000 bykort ud i byen

Copenhagen X har sendt 25.000 bykort ud på caféer, restauranter og biblioteker i København og på Frederiksberg. Kortet skal få borgerne ud i byen og åbne øjne for dens mange forandringer.

Bykortet viser vej til 34 steder i København og på Frederiksberg, hvor man kan opleve nogle af de mange forandringer, der sker i byen. "Jeg håber, at københavnerne vil tage kortet i hånden og hoppe i overtøjet, i Metroen, på cyklen eller finde rulleskøjterne frem og opleve, hvordan vores by forandrer og udvikler sig hver eneste dag", siger Lise Gamst, der er sekretariatschef i Copenhagen X.

Kortet viser vej til Ørestad, hvor bl.a. det runde Tietgenkollegium lige nu rejser sig for i fremtiden at rumme studenterliv. Til Islands Brygge, hvor Sojakagefabrikkens gamle siloer bliver lavet om til moderne boliger med havudsigt. Og til den nyåbnede Flintholm Station på Frederiksberg, der med tiden bliver landets tredjestørste station med 60.000 daglige brugere.

På kortet kan man også finde uddybende beskrivelser af tre byggeprojekter, hvor Copenhagen X har opsat X Markeringer. De tre projekter er Boligslangen i Ørestad, den nye kanalby på Sluseholmen og Bjørn Nørgaards modellerede boligbyggeri på Bispebjerg Bakke. X Markeringerne kan ses frem til udgangen af året.

Det er anden gang, at Copenhagen X med stor succes sender sine bykort ud i byen.

Pressebilleder
Billeder i 300 dpi kan hentes her: www.copenhagenx.dk/pressefotos

Flere oplysninger
For yderligere oplysninger kontakt presseansvarlig Heidi Meier Pedersen:
Telefon 32 64 54 79 / 26 80 35 03 eller hmp@copenhagenx.dk.

Om Copenhagen X
Copenhagen X er et kreativt forum for nytænkning af boliger, byrum og byudvikling i Hovedstaden. Vi åbner øjne for byens forandringer og fremmer kvaliteten i byudviklingen.
Copenhagen X arbejder på tværs af faggrænser og traditioner. Og skaber nye muligheder for dialog og samarbejde mellem fagfolk og lægfolk. Med bl.a. workshops, konkurrencer, debatmøder, guidede ture og udstillinger i byens rum giver vi alle mulighed for at opleve og engagere sig i storbyen. Målet med Copenhagen X er at få hovedstaden på verdenskortet som en metropol bygget på åben debat og folkelig deltagelse. Og Copenhagen X fortsætter frem til 2012 med at give udsyn og indsigt i byens udvikling.

Copenhagen X er et partnerskab mellem Fonden Realdania, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune.

Relevant information

http://www.copenhagenx.dk


Pressekontakt


Firma

Copenhagen X
Købmagergade 67, 5. sal
1401 København K, Danmark

  40752686
  40752686

http://www.copenhagenx.dk

Modtag nyheder fra Copenhagen X på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater