Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/08-02   -   Pressemeddelelse

Billigt dansk testværktøj til web-løsningen

Danske virksomheder og offentlige institutioner kan nu gennemteste deres web-løsninger med WebLoad®. Programmet er dansk udviklet og koster langt mindre end sammenlignelige produkter. WebLoad® anvendes allerede af bl.a. Codan, Nordea og Topdanmark.

IT Practice beskæftiger sig med forretningskritiske IT-løsninger, og på baggrund af virksomhedens erfaringer med at sikre kunderne høj sikkerhed og stabilitet på nettet, har IT Practice udviklet WebLoad®. WebLoad® er et testprogram, der kan simulere mange forskellige bruger-senarier, f.eks. at 1.000 brugere klikker sig ind på web-løsningen inden for kort tid. På den måde kan virksomheder og offentlige institutioner teste om deres web-løsninger er stabile, om svartiderne er hurtige nok og lokalisere eventuelle fejl og mangler.

Optimal service med WebLoad®
"Det er både frustrerende og irriterende for kunderne og borgerne, når de oplever unødvendige lange svartider på internettet. Eller hvis de i værste fald bliver smidt af en server, fordi web-løsningen ikke kan håndtere den trafik eller de opgaver, som den skal kunne. Derfor bør danske virksomheder og offentlige institutioner løbende teste deres web-løsninger, så de er sikre på, at kunderne og borgerne får den optimale service via internettet," siger Torben Falholt, der er adm. direktør for IT Practice.

Kom problemerne i forkøbet
"Hvis virksomhederne og de offentlige institutioner ikke tester deres web-løsninger, kan de desværre kun opdage fejlene, når det er gået galt. Men ved at bruge WebLoad® kommer de problemerne i forkøbet, og kan på baggrund af de data, som WebLoad® giver, tilpasse deres web-løsninger til både nutidige og fremtidige behov," udtaler Torben Falholdt.
Det tager mindre end en time at installere WebLoad og køre en simpel test. Og efter en introduktion til programmet vil brugeren selv være i stand til at opbygge og afvikle tests. Programmet er fleksibelt, og der er mulighed for at tilpasse WebLoad® specifikt efter den enkelte virksomheds eller institutions behov. På nuværende tidspunkt har IT Practice bl.a. solgt WebLoad® til Codan, Nordea, Topdanmark og Værdipapircentralen. De anvender alle testprogrammet løbende, for at sikre at deres web-løsninger altid er i topform.

Dansk kvalitet til lav pris
IT Practice har udviklet et stykke dansk software på internationalt niveau, og WebLoad® kan nemt konkurrere med lignende testprogrammer både i forhold til kvalitet og pris.
"Vi har valgt at prissætte WebLoad® lavt i forhold til sammenlignelige produkter, og den enkelte virksomhed eller institution kan erhverve WebLoad® fra 50.000 kr., inkl. 4 timers konsulentbistand," oplyser Torben Falholt og fortsætter: "Jeg har arbejdet med kritisk anvendelse af IT i 15 år, og det er min vurdering, at WebLoad® kvalitetsmæssigt er et fuldt tilstrækkeligt værktøj til at teste web-løsninger, når vi taler om ydeevne, skalerbarhed og stabilitet."

Om IT Practice
·IT Practice er i dag en af de førende udbydere af forretningskritiske IT-løsninger til de største danske virksomheder.
·IT Practice har 34 fuldtidsansatte. Hovedparten af medarbejderne har en universitetsgrad, og er enten dataloger eller ingeniører. Alle medarbejderne har tillige praktisk erfaring med komplekse IT løsninger.
·IT Practice blev etableret i 1998 af Torben Falholt.

Flere oplysninger
Henvendelse vedr. pressemeddelelsen: Adm. direktør Torben Falholt, tlf.: 33 36 46 60, mobil: 26 16 40 25.
Henvendelse vedr. køb af WebLoad®: Salgschef Gitte D'Arcy, mobil: 25 30 22 44.
Produktblad om WebLoad® sendes på opfordring.

Relevant information

http://www.it-practice.dk


Pressekontakt


Firma

IT Practice
Kronprinsessegade 54
1306 København K, Danmark

  33 36 46 60
  33 36 46 60

http://www.it-practice.dk

Modtag nyheder fra IT Practice på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater