Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/05-08   -   Pressemeddelelse

Vokseværk - en voksen-cd om barndommen

Jess Ingerslev og barndommens verden hænger uløseligt sammen. At han som den første har lavet en børneplade for voksne, er derfor heller ikke så mærkeligt. Vokseværk er nemlig en voksen-cd om barndommen, hvor vi følger et barns opvækst - dets vokseværk - begyndende i sin mors mave, og år for år frem til puberteten. De 13 numre på cd'en er et nummer for hvert af barnets første 13 år, og derfor er titlerne 0 år, 1 år, 2 år osv.

Barndommen gennem livet
Ved begyndelsen af Jess Ingerslevs karriere var der intet, der tydede på, at børn og barndom skulle komme til at spille en så væsentlig rolle i hans arbejde, som det har vist sig at være. Han blev uddannet skuespiller ved Odense Teaterskole, og har siden spillet med i et hav af teaterforestillinger. Men det var gennem musikalsk børnefjernsyn den brede offentlighed fik øjnene op for ham. Med udsendelser som Dit og Mit, Nu er det ikke sjovt Længere, Ude på Noget og Omsen og Momsen skabte Jess Ingerslev sammen med bl.a. Tom McEwan, Jesper Klein og Lykke Nielsen børneudsendelser, der i dag står som klassikere for børnegenerationen fra 1970'erne og 80'erne.

Tag børn alvorligt
Vokseværk henvender sig bl.a. til netop denne generation, der i dag selv har fået børn, og ofte tænker tilbage på, da de selv var børn. Jess Ingerslev har skrevet alle tekster, som han også selv synger. Og det ligger ham meget på sinde at formidle børns verden alvorligt:
"Dét at tage børns verden alvorligt, både glæder og sorger, børns beundringsværdige fantasi og alt for ofte oversete sans for selv de fineste nuancer og deres til døden betingelsesløse trofasthed mod de (næsten) voksne, de voksnes ugerninger til trods, deres livsvigtige nysgerrighed, deres notorisk filosofiske evner og overstrømmende godhed. At tage alt dette dybt alvorligt og vel at mærke aldrig undervurdere dem, er essentielt for dét jeg laver i musik, tv og skuespil."

Musik for alle aldre
Musikken på Vokseværk henvender sig både til børn og voksne. Den spænder over alt fra salsa, over jazz, rock og rap til en moderne salme, der beskriver barndommens slutning. Med sig har Jess Ingerslev valgt et helt ungt hold af musikere. Multimusikeren Kalle Mathisen har skrevet musikken, og spiller både trommer, bas, guitar og keyboards. Anders Westfalls steady-rockende guitar supplerer med guirlandesmeltende fill-ins, mens den norske blæserbegavelse Lars Andreas Haug opbygger og cementerer musikken på tuba og trompet. Jess Ingerslevs datter sangerinden Marie Ingerslev sætter prikken over i'et med sit kor.

Fakta om Vokseværk:

Titel: Vokseværk
Band: Jess Ingerslev, Kalle Mathisen, Anders Westfalls, Lars Andreas Haug, Marie Ingerslev

Release: 2. juni, 2008
Releasekoncert: 2. juni, 2008, kl. 13.00
I Husets café i Huset i Magstræde, København

Læs, lyt og få pressefotos, cv, biografi og diskografi på www.myspace.com/voksevrk

Pressekontakt:
Jess Ingerslev +45 26 24 47 61
Kalle Mathiesen + 45 23 80 34 44

Relevant information

http://myspace.com/voksevrk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Jess Ingerslev & Kalle Mathisen
kallesworldtour@yahoo.com
København , Danmark

  +45 26 24 47 61
  +45 26 24 47 61

http://myspace.com/voksevrk

Modtag nyheder fra Jess Ingerslev & Kalle Mathisen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater