Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/10-09   -   Pressemeddelelse

Flere i lære med kombiaftaler

Når flere virksomheder deles om en lærling, kan flere komme i lære
- og endda lære mere

Tusindvis af unge på erhvervsuddannelserne søger for øjeblikket forgæves efter en læreplads. Finanskrisen er en del af forklaringen. For selvom mange virksomheder gerne ville, har de måske ikke arbejde eller produktion nok til at kunne uddanne en lærling.
Traditionelt er det sådan, at en lærling er knyttet til én læreplads i hele sit læreforløb. Men der er ingen love eller regler, der forhindrer flere virksomheder i at "deles" om en lærling. Og det har bl.a. et par metalvirksomheder i Randers benyttet sig af.

Åbenlyse fordele
Det betyder, at 19-årige Kristoffer Laursen fordeler sin læretid i uddannelsen til industritekniker mellem LM Stålindustri A/S og Henning Sand Maskinfabrik med en såkaldt kombinationsaftale. Og det synes han er en kæmpe fordel.
- Det er rigtig spændende og utroligt lærerigt at få indblik i to virksomheder på én gang, fortæller Kristoffer til Metal Ungdoms fagblad, MUM. Både virksomhedskulturen og opgaverne er forskellige. Og det betyder, at jeg både fagligt og socialt lærer meget mere, end hvis min læretid foregik på én virksomhed i hele læretiden.
Også for virksomhederne er kombinationen et plus, påpeger produktionsdirektør i LM Stålindustri, Thomas Buhl.
- Kristoffer får det bedste af to verdener ved aftalen. Og som virksomhed har vi fornøjelse af, at han kan bidrage med erfaringer om, hvordan man gør tingene andre steder, siger Thomas Buhl.

Brug for faglærte
De åbenlyse fordele har fået en række virksomheder, erhvervsskolen og det lokale erhvervscenter i Sønderjylland til at sætte kombinationsaftalerne i system. Målet er at formalisere samarbejdet mellem virksomhederne, så flere lærlinge kan komme i lære på en kombinationsaftale.
- Krise eller ej er det et faktum, at vi kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft indenfor en overskuelig årrække, fordi vi har små ungdomsårgange og store årgange, som går på pension, siger afdelingschef Leif Elsborg fra EUC Syd. Ved at oprette ordningen med turnuslærlinge, kan vi være med til at fastholde de unge i uddannelsen, understreger han.


Relevant information

http://www.metalungdom.dk


Pressekontakt


Firma

Metal Ungdom
Nyrupsgade 38
1780 København V, Danmark

  3363 2271
  3363 2271

http://www.metalungdom.dk

Modtag nyheder fra Metal Ungdom på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater